Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Uno Danmark udvider i Danmark og Norge

Den danske kæde er i forbindelse med ejerskifte klar med ny vækststrategi.
Den danske kæde er i forbindelse med ejerskifte klar med ny vækststrategi.

Den danske tøjvirksomhed Uno Danmark med hovedkontor i Vejle er blevet overtaget af virksomhedens administrerende direktør, Michael Kjærgaard som ny hovedaktionær sammen med investeringsfonden Industri Udvikling, der er ny minoritetsaktionær. Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden.

Uno Danmark har gennem de seneste tre år haft Kirk & Thorsen (tidligere Mezzanin Kapital) som hovedaktionær, samtidig med at Michael Kjærgaard har været administrerende direktør og minoritetsaktionær.

Uno Danmark blev oprindelig grundlagt i 1978 med den såkaldte ”bedstefar t-shirt” som startskuddet. Virksomheden har i dag 25 egne konceptbutikker i Skandinavien og Tyskland, samtidig med at firmaet afsætter sine produkter til wholesale-kunder med flere mærker på de samme markeder. Endvidere afsættes en del af produktprogrammet via firmaets web-shop.

Samtidig med overgangen til den nye ejerstruktur er der besluttet en markant udvidelse af antallet af Uno konceptbutikker i de kommende år, og nye butikker er således allerede åbnet primo april i Esbjerg og Lillehammer.