Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Rainbow Wave: Danskerne har stil

Det britiske agentur Rainbow Wave ser masser af potentiale i dansk modedesign.
Det britiske agentur Rainbow Wave ser masser af potentiale i dansk modedesign.

Skandinaviske brands har en helt bestemt designsignatur – kendetegnet ved at være sofistikeret og feminin uden at være for sexet.

Sådan forklarer Cecilia Krusman fra det hypede London-agentur Rainbow Wave, hvad det er dansk design kan. Hun fremhæver det mere eksklusive segment som optimalt at satse på for danske brands, der drømmer om britisk tilstedeværelse.

”I Storbritannien er markedet meget styret af pris. Englænderne er enormt glade for highstreetkæder som Topshop og H&M, derfor er det næsten umuligt at konkurrere i det segment,” siger hun og fortsætter straks:

Både klassisk og trendy
”Blandt andet Day (Birger et Mikkelsen, red.) og By Malene Birger går rigtig godt i England. De danske brands er gode til at supplere deres trendkollektioner med kvalitetsklassikere. De har både det, der er fashion-forward og det, der skal give smør på brødet,” siger hun.

Overordnet er hun dybt imponeret over udvalget ved torsdagens Speeddating-arrangement for UK-agenter, som blev afholdt af Modezonen, Dansk Mode & Textil og Dansk Erhverv.

”Der er simpelthen ikke ét eneste af de brands, jeg har set i dag, som jeg havde lyst til bare at afvise i døren, det har virkelig været et godt mix med masser af potentiale,” slutter hun.

Læs også:

Dansk mainstream bliver britisk highend

Rabens saloner: London-agenter skal lette arbejdsbyrden