Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Modemetropol: London overhaler New York og Paris

Ifølge en ny opgørelse omsætter London for flere shoppingkroner end både N.Y. og Byernes By.
Ifølge en ny opgørelse omsætter London for flere shoppingkroner end både N.Y. og Byernes By.

Hvis du tænker i shoppingbaner, kan du roligt glemme alt om New York, Paris og Tokyo. I begyndelsen af marts løb London nemlig med titlen som hele verdens shopping-hovedstad foran de tre megabyer.

Med en omsætning på mere end 64 mia. pund tegner den engelske hovedstad sig for knap en femtedel af det samlede retailsalg i de 22 storbyer og shoppingdestinationer, som blev kortlagt i en ny international undersøgelse fra Centre for Retail Research.

Speeddating for UK-agenter
På torsdag stiller Modezonen i samarbejde med DM&T og Dansk Erhvervs Textil & Tøj skarpt på netop det britiske marked, når tredje udgave af de populære speeddatingarrangementer løber af stablen – denne gang med fokus på Storbritannien.

Tidligere har fokus været på agenter fra henholdsvis Tyskland og Benelux, men denne gang får 40 danske brands altså mulighed for at vise deres nyeste kollektioner frem for ni britiske agenter.

26.000 butikker i London
Og Storbritannien er bestemt ikke et tosset marked at satse på for danske modevirksomheder. Med mere end 26.000 butikker alene i hovedstaden udgør London nemlig sammen med netop Tokyo, Paris og New York ”detailhandlens superliga” – altså de fire byer, der samlet står for mere end halvdelen af detailbutiksomsætningen i de i alt 22 byer i analysen.

Og London alene langer faktisk varer over de 26.000 diske for flere penge end både Los Angeles, Milano, Rom, Madrid og Berlin – til sammen, vel at mærke!

Vil du vide mere om Storbritannien? Kontakt Danmarks Ambassade i London for yderligere information – det gjorde vi!

LÆS OGSÅ:

London-agent: Få styr på Storbritannien