Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Bestseller fortæller om bæredygtighed på stor KEA-konference

Center for Responsible Design på KEA inviterer til international konference om bæredygtighed.
Center for Responsible Design på KEA inviterer til international konference om bæredygtighed.

”Bæredygtighed er meget oppe lige nu og især et vigtig fokusområde for mode- og tekstilbranchen,” siger Helle Abild, projektkoordinator på KEA, Københavns Erhvervsakademi

”Modebranchen især er en industri med plads til forbedringer,” mener hun.

Derfor har KEA inviteret en række internationale anerkendte navne, bl.a. Kate Fletcher fra Center for Sustainable Fashion og Søren Ellebæk Laursen fra Bestseller, samt flere end 20 internationale eksperter i design og bæredygtighed fra universiteter og videncentre.
De vil diskutere cases fra branchen samt præsentere den nyeste forskning og nytænkning indenfor området.

”Det er vigtigt for os at give vores deltagere det mest nøjagtige og alsidige perspektiv på bæredygtighed. Derfor har vi valgt både at repræsentere en erhvervs- og akademisk reference på konferencen”, siger Helle Abild.

Talerne på konferencen vil stille skarpt på temaer som:

Fremstilling/produktion
Miljømæssige problematikker
Bæredygtigt genbrug
Nye visioner
Uddannelser
Forbrugeren

Konferencen henvender sig til designvirksomheder, designere, beslutningstagere i mode- og tekstilbranchen samt undervisere inden for design, som ønsker at vide mere om bæredygtighed anno 2011.

”KEAs mål med konferencen er at skabe et netværk og tæt samarbejde med eksperter og forskere på området. Det er vigtigt for, at vi kan udvikle os og videregive den bedste undervisning,” siger Helle Abild og påpeger, at KEA nu tilbyder en overbygning, som omhandler bæredygtighed.

Tid: Tirsdag og onsdag d. 26. – 27. april 2011, kl. 9 – 17
Sted: Konferencen afholdes på Hotel Crowne Plaza (som er kåret som verdens grønneste)
Pris: 295 euro for to dage med fuld forplejning.

Tilmeld dig her