Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

My-wardrobe.com: Prisen er ikke altid problemet

Britiske my-wardrobe.com har relanceret deres e-shop med mere fokus på kundernes (egentlige) behov.
Britiske my-wardrobe.com har relanceret deres e-shop med mere fokus på kundernes (egentlige) behov.

Britiske my-wardrobe.com har med mindre end fem år på bagen oplevet massiv vækst år for år – allerbedst så det ud i fjor, hvor shoppen (atter) fordoblede sin omsætning.

Financial Mail bragte denne uge et større interview med stifter af og adm. direktør for den britiske e-tailer, Sarah Curran. FashionForum.dk bringer her et sammendrag.

My-wardrobe.com blev relanceret i slutningen af februar, og blandt andet har direktør Sarah Curran og hendes team af udviklere sat fokus på mere redaktionelt indhold på siden – som vi også ser det hos blandt andre Net-a-porter.com. Til at skabe sitets nye profil hev direktøren fat i Fiona Mackintosh, der tidligere har været redaktør på Elle.

Men hvorfor skulle det være nødvendigt med gadefotos og artikler, når man egentlig bare skal sælge tøj?

"Fordi det er lettere at relatere til kvinden på gaden end til finpudsede studiefotos. Det giver tøjet et hverdagsliv og gør oplevelsen af at ’browse’ så simpel som muligt,” siger Sarah Curran til Financial Mail.

Endeligt understreger direktøren, hvor vigtigt det er at kende sine kunder, et råd, hun selv havde haft glæde af at få i begyndelsen af 2010:

”Sidste år forsøgte vi os med et lavere prissegment. Men faktisk var det ikke prisfølsomhed, der fik kunderne til at holde sig væk. Vores kunder vil have specielle varer med ’statement’-værdi. Så der var et par måneder, hvor vores udbud ikke passede, men det fik vi rettet i efteråret,” forklarer hun. My-wardrobe.com benyttede både fokusgrupper og besøg i kundernes private hjem, hvor konsulenter undersøgte kundernes opførsel på sitet, for at lære brugernes ønsker bedre at kende.