11.03.11
Henrik Vibskov åbner butik i New York
Til april åbner den danske designer butik i New YorkTil april åbner Henrik Vibskov butik i SoHo i New York, nærmere betegnet på Broome Street. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Butikken er på 80 m2 og bliver Vibskovs første multi label-forretning uden for Skandinavien. Indretning og dekoration er lavet af rekonstruerede danske møbler og industrimaterialer, sendt over med container fra København.
Den nye butik får velkendte forretninger som nabo, idet både Isabel Marant og den kendte Gourmet Garage ligger ved siden af.
New York har længe stået på designerens ønskeliste, og er et af hans yndlingsrejsemål. Samtidig har byen ofte fungeret som inspirationskilde til hans kollektioner.
Henrik Vibskov, 456 Broome Street. Endelig åbningsdato er endnu ikke offentliggjort.