Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Der er gode penge i traditionel luksus

To gode måneder i det nye regnskabsår får Mulberry til at opgradere forventningerne til omsætningen i 2011.
To gode måneder i det nye regnskabsår får Mulberry til at opgradere forventningerne til omsætningen i 2011.

Det er stadig dejligt at ligge i luksussegmentet. Efter to gode måneder, har Mulberry nu opgraderet forventningerne til omsætningen i år, hvilket har sendt taskevirksomhedens aktierne 9 pct. i vejret. Det skriver Financial Times.

Ifølge Ledbury Research, der har specialiseret sig i analyse af luksusvirksomheder, har disse det stadig godt, med en forventet vækst på 12 pct. globalt i år.

”Efterspørgslen efter luksus er livet op igen over hele verden, særligt drevet af Kina og Asien (dog ikke Japan),” siger forskningschef i Ledbury, James Lawson.

”Vi ser også en tilbagevendende styrke hos de ’traditionelle’ luksusforbrugere i USA, Storbritannien og resten af Europa,” fortsætter han og understreger, at en trend er en tilbagevenden til de klassiske britiske luksusmærker.

”Typiske britiske brands med værdier som håndværk, diskretion og arv er tiltrækkende, og Mulberry er et af de brands, der virkelig associerer dette – og formår at udnytte det godt,” slutter han.