Lasse Spangenberg er skrædder for kendte og kongelige. Jewls Cph laver smykker, som alle har råd til. Tilsammen havde de denne sæson valgt at lave et show med 45 (!) indgange; Korte og lange aftenkjoler med corsage, blondeeffekter, applikationer, fjer, tyl i lag, voluminøse sløjfer, simili og empiresnit i form af sløjfebånd under barmen. Farverne varierede over mokka, sort og hvid til mint, gammelrosa og isblå. 

Kjolerne akkompagneredes af de førnævnte smykker og et bombastisk lydtæppe, der tog udgangspunkt i ”Diamonds are forever” og sluttede med en live performance af Szhirley, der fandt sin vej til catwalken forbi de hele 9 brudekjoler, der afsluttede seancen.

Da der for nylig var Golden Globe prisuddeling i Hollywood, så man en tendens til, at gallakjolerne var mere dydige og enkle end tidligere som konsekvens af de overordnede strømninger i moden, der går mod et mere tildækket og rent udtryk. I Lasse Spangenbergs fortolkning så man også momentvis denne tendens – eksempelvis en lang robe med smal silhuet i farvekombinationen sort-hvid med lange smalle arme.

Men for den altoverskyggende hovedpart var kreationerne overdådige manifestationer af – nogle, ikke alle! – kvinders drøm om det helt store skræddersyede brus. En drøm der placerer sig på lang afstand af tendenser og sæson-tænkning. Nu var det AW11, men det kunne ligeså godt have været et andet årstal og en anden årstid.

At Lasse Spangenbergs show ikke var præget af fremsynede tendenser er ikke underligt. For han er skrædder. Og hans kjoler opstår i dialog med den kvinde, der skal bære den. Derfor skal man måske overveje, om hans kreationer gør sig bedre til en privat visning for en lille skare af kunder frem for til et show i Copenhagen Fashion Week regi. 

Det er ikke fordi, at Copenhagen Fashion Week ikke skal være rummelig, tværtimod. Spændvidde er godt. Ej heller kan man sige, at skrædderarbejde ikke også er mode. Men spørgsmålet er, om denne type af shows er skræddersyet til den københavnske modeuge?

[[addon]]