Nom de Plume By A. Naselli er en af de nye spillere i den københavnske modeuge, med sit kun andet show. Efter sidste sæsons kostume-agtige kreationer, var det interessant at se, hvad designeren bag havde fundet på til denne sæsons show. 

Hvor der sidste sæson var fægtekostumer, store fjer og musketer-inspiration, var første halvdel af showet denne gang kraftigt inspireret af østens mystik og japansk garderobe. Under titlen SHINOBI NO MONO, Ifølge mærket selv japansk for det engelske “he who is hidden”. 

Og altså. Inspirationen er temmelig tydelig. Showet startede med to sortklædte ninjaer, der, løbende rundt med røde faner, satte rammen for showet. 

Derefter fulgte en, i mangel på bedre ord, moderne parafrase over traditionelle klædedragter. Store posede og stumpende bukser, bindebånd, plisseringer, lag på lag og en hjemmelavet version af de kendte geisha-sko af træklodser. Farven var sort, med enkelte indslag af hvid. En blazer-agtig jakke med plisseret ryg fungerede godt, ligesom nogle af bukserne kunne tiltale de kræsne københavnske drenge, der i forvejen gerne vil være edgy og spændende. 

Efter det japanske indslag var det dog tilbage til de glade musketerer igen, hvor især vestene gik igen. En del af dem bundet i ryggen, nogle korte og andre lange og mere frakke-agtige, på trods af de afskårne ærmer. En lang sort frakke med spidse skøder kunne godt vække glæde rundt omkring, mens man nok ikke skal regne med at se de store hvide skjorter, de stramme leggings eller de små silketørklæde. Igen en sort/hvid farvepalet, og med indslag af blonder og frynser, især på ærmer og kraver. Alle iklædt langskaftede støvler, for at afslutte looket. 

Igen – flere af tingene fungerer godt hver for sig, hvis man kan se bort fra den lidt for voldsomme styling. Problemet er netop, at temaer og inspiration bliver smurt lidt for tykt på. Der er jo tale om en helt reel kollektion, og kvaliteten er højnet betydeligt – en del af forklaringen skal måske findes i, at tøjet denne gang er produceret i udlandet – men syet i Danmark. Men det forsvinder i udtrykket, fordi det hele bliver lidt for voldsomt. Det kostumeagtige forsvinder simpelthen ikke, selvom der er flere ting der er brugbare. Rammerne, modellerne og musikken gør alt for at understrege temaet; fx var stort alle modellerne i den japanske afdeling asiatiske. Al mulig ros for at bruge modeller der ikke er kaukasiske, men det bliver næsten for typecastet. 

Der er allerede sket en udvikling siden sidst, og det bliver spændende at følge hvad der videre kommer til at ske med Nom de Plume By A. Naselli. Kreativiteten og lysten til at lege kan man ikke tage fra det.

[[addon]]