Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Susanne Madsen kåret til årets modeskribent 2010

Susanne Madsen hvis tekster kan læses i Dansk, Cover og Politiken løb med prisen som årets modeskribent
Susanne Madsen hvis tekster kan læses i Dansk, Cover og Politiken løb med prisen som årets modeskribent

Susanne Madsen, hvis artikler blandt andet kan læses i Cover, Dansk og Politiken, er netop kåret til Årets Modeskribent 2010. Juryen har valgt Susanne Madsen fordi hun ”formidler tung viden på let facon”, og har et ”usædvanligt valg af modehistorier.” Susanne Madsen er uddannet fra London College of Fashion i modejournalistik, og uddannelsen kan mærkes på hendes måde at skrive på. 


”Hun er en ægte storyteller, der bevæger sig uhindret mellem sociologi, historie og business,” fortæller Dorrit Bøilerehauge, leder af Videncenter for Design og Business, Teko VIA University College og initiativtager til prisen. 

”Havde Susanne Madsens historier været et måltid, så ville vi have lyst til at spise alle retter,” lyder det fra en højstemt jury der udover Dorrit Bøilerehauge bestod af Lotte Freddie, moderedaktør på Børsen, Michael Holm fra Kopenhagen Fur samt Helle Touggaard fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

De andre nominerede til prisen var Maria MacKinney-Valentin, forsker i mode ved Danmarks Designskole og skribent for blandt andet Politiken, Cover og Eurowoman, og Niels Pedersen, der foruden mode også skriver om musik for Dagbladet Børsen og Politiken.