Kasi Jesper skifter plads i Pandora
Den danske smykkevirksomhed rykker rundt på pladserne i den europæiske ledelse.Smykkevirksomheden Pandora polerer nu på den europæiske ledelse. Peter Mark overtager direktørpost fra Jesper ‘Kasi’ Nielsen og bliver chef for to af Pandoras største virksomheder. Det skriver Børsen.dk.
Det sker som led i, at ledelserne for Pandoras afdelinger i Vest- og Østeuropa slås sammen fra 1. april.
"Pandoras udvikling i både Vest- og Centraleuropa i de seneste år har i væsentlig grad bidraget til, at Pandora har etableret sig som et af verdens største smykkebrands," siger koncernchef Mikkel Vendelin Olesen.
Den tidligere direktør for Pandora i Vesteuropa, Jesper Nielsen, bliver nu i stedet bestyrelsesformand samme sted.
"Jeg er iværksætter helt ind i hjertet, men samtidig føler jeg mig tæt knyttet til medarbejderne og
forretningen Pandora, ikke mindst på de markeder, hvor jeg selv har opbygget organisationen," siger Jesper Nielsen i fondsbørsmeddelelsen.
Han mener, at han nu får det bedste fra to verdener, idet han kan stadig kan bidrage til Pandoras succes i Centraleuropa.
Jesper Nielsen solgte i januar 2010 de sidste 49 pct. af aktierne i den uafhængige tyske distributør af Pandora-smykker til Pandora selv. Jesper Nielsen havde i årene op til stået i spidsen for denne distributionsvirksomhed, der havde eneret for distribition af Pandora-smykkerne i Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland og Italien.
Peter Mark kom til Pandora for to år siden fra en stilling som adm. direktør for Eccos aktiviteter i Østeuropa, Mellemøsten og Afrika. I Pandora har han opbygget virksomhedens position i Polen og Rusland.
Citat: Børsen.dk