Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Won Hundred åbner flagskib i Illum

Danske Won Hundred åbner sin første selvstændige butik og får dermed et flagskib i Illum.
Danske Won Hundred åbner sin første selvstændige butik og får dermed et flagskib i Illum.

 

1. februar 2011 åbner Won Hundred sin første selvstændige butik, der dermed bliver mærkets flagskib. Butikken, der er udarbejdet i samarbejde med arkitetfirmaet MAPT, er placeret på dameafdelingen på anden sal Illum. 

”Der var en åbning i Illum, og jeg tror at Illum er det bedste hus at ligge i. På den lange bane kan det kun blive endnu bedre. Vi havde allerede en lille shop-in-shop der solgte godt, så derfor valgte vi at udvide der. Men det er jo kun pigekollektionen, så vi leder også efter egne lokaler, hvor vi inden for et år kan sælge både herre og dame,” fortæller Nikolaj Nielsen, der startede Won Hundred i 2004, til FashionForum.dk. 

Udover den fulde damekollektion har chefdesigner Kelly Konings lavet Won Hundreds første læderkollektion, der udelukkende skal forhandles i flagskibsbutikken. Den kommer til at bestå af lædervarer som iPad og computer sleeves, tasker og punge. Alt sammen udtænkt for at understrege brandets udvikling. Og på samme måde viser åbningen af den første butik, at Won Hundred er et brand på vej frem. 

”Det er en naturlig udvikling i et brands værdi at åbne sit eget. Vi har aldrig prøvet at vise hele vores udtryk, og med henblik på fremtiden, så er det her vejen frem. Men vi gør det også for at se om vi kan – om brandet kan bære en hel butik for sig selv. Og hvis vi skal ekspandere og blive større i udlandet, må vi være 100% sikre på, at brandet fungerer også på retaildelen,” uddyber Nikolaj Nielsen. 

Won Hundred bliver i dag solgt i 14 lande over hele verden. 

Læs også: Anmeldelse af Won Hundred AW11