Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ebay skærper kampen om kunderne med ny mobilfunktion

Med en opdatering til eBays iPhone-app får bruger mulighed for virtuelt at prøve solbrillerne på.
Med en opdatering til eBays iPhone-app får bruger mulighed for virtuelt at prøve solbrillerne på.

Ebay rykker endnu et skridt fremad i kampen om kunderne. Den britiske filial af webauktionshuset har nemlig opdateret deres iPhone app og dermed integreret en ”See It On”-funktion til iPhone 4.

Funktionen giver kunder på udkig efter nye solbriller mulighed for virtuelt at prøve brillerne på, inden de køber. Ved hjælp at telefonens kamera tager brugeren et billede af sig selv, tilpasser det i størrelsen efter eBays instruktioner, hvorefter samtlige solbriller under hammeren kan bladres igennem for øjnene af brugeren – bogstaveligt talt. Hvis en model falder i smag, er ”Buy It Now”-funktionen kun et enkelt klik væk.

Ebay har sat alle sejl til at overtage (endnu) mere af online modesalget – sitet sælger på nuværende tidspunkt et par sko hvert 7. sekund – og det er mindre end en uge siden, koncernen for første gang hyrede en kreativ chef kun med ansvar for modeafdelingen, nemlig Andrea Linett, tidligere redaktør på magasinerne Lucky og Sassy.

Ebays mobilsalg voksede med 134 pct. til knap 100 mio. dollar over julen i 2010.

Se eBays Fashion App i aktion på Youtube.com.