Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Dankort landet over glødede rødt i december

Dankortforbruget i december var stigende - men tallene skal renses, mener Dansk Erhverv.
Dankortforbruget i december var stigende - men tallene skal renses, mener Dansk Erhverv.

Dankortomsætningen steg med 5,9 pct. i december 2010 i forhold til julemåneden året inden. Det viser nye tal fra Nets (tidl. PBS, red.). I Dansk Erhverv er chefkonsulent Mette Feifer glad for udviklingen:

”Det er en positiv nyhed for detailhandelen, at de nye dankorttal viser en stigning i juleomsætningen. Det tyder på, at der var lidt mere juleglæde blandt forbrugerne i 2010 i forhold til året før, og det har detailhandelen haft brug for efter et 2010, hvor forbrugerne ellers aldrig rigtig fik gang i forbruget,” siger konsulenten, der dog videre maner til besindelse – for det kan tænkes, at det høje dankorttal blot skyldes et lavere kontant forbrug:

”Vi er beherskede optimister, for tallene skal renses for inflation og for det forhold, at der generelt flytter mere og mere omsætning over på Dankortet. Samlet set vurderer vi, at der kun er tale om en mindre stigning i julehandlen,” slutter hun.

Dansk Erhverv vurderer, at den samlede julehandel i 2010 nåede 8,2 mia. kr. mod 8 mia. kr. i 2009.