Uffe Buchard: "Uden udvikling kan man lige så godt lægge sig til at dø"

Udvikling er i særdeleshed et ord, man kan bruge om de to herrer Uffe Buchard og Kim Grenaa. Og det på flere niveauer. I anledning af arrangementet "Min historie" afholdt af Danish Fashion Institute har Uffe Buchard taget et par meget outrerede gamacher fra Jean Paul Gaultier med, som han holder frem for publikum, mens han ryster lidt på hovedet, og Kim Grenna har en meget kort denim Vivienne Westwood jakke på. Tøjet har de taget med for at illustrere hvad de havde på dengang de mødte hinanden for første gang i 1994.

Herfra starter sagaen om de to mænd, der med hårdt arbejde, ildsjæl og skyhøje ambitioner har cementeret sig som feterede smagsdommere i den danske modebranche.
Deres succes er i følge dem selv en blanding af konstant bevægelse fremad og et fokus på alt andet end konkurrenter og hvad andre tænker og gør.

Kontor over pizzariaet
Den første tid af karrieren går slag i slag med forskellige serier i diverse magasiner, hvor Uffe leder an og Kim er lidt af en medløber, som Uffe beskriver det. Det begynder dog for alvor at tage fat, da Kim i 1997 registrerer firmaet StyleCounsel, som Uffe herefter hægter sig på, hvilket skal blive begyndelsen på en lang årrække med prominente modeserier, modeshows mm.

Trods millionbudgetter til modeshows er det dog sparsomt med lønnen til de to trendsættere. De første år med StyleCounsel foregår i et lille kontor i Kompagnistræde. Kontoret ligger oven på et pizzaria, hvilket, i følge de to, er til stor gene. Det strategisk dårligt placerede pizzabageri genererer nemlig en ulidelig varme om sommeren på det lille kontor og en gennemtrængende lugt af pizza om vinteren, hvor udluftning ikke kan lade sig gøre hele tiden.

Skarpe looks, skarpe tunger
Trods ildelugtende kontorlokaler og en stram privatøkonomi fortsætter Buchard og Grenaa ufortrødent med store forventninger og høje krav. Faktisk er deres krav så høje, at de i løbet af de fire år, de når at være moderedaktører på Eurowoman, får skabt sig et image som dem, der får kolleger til at græde på redaktionsmøder i ægte Anna Wintour’sk stil.

Og det er da heller ikke svært, at forestille sig hvordan det har været til disse sagnomspundne redaktionsmøder, da de to herrer i et sarkastisk tonefald fortæller om supermodeller fra verden over og deres primadonnanykker, skavanker o.lign.

En af historierne, der bliver grinet højlydt af i salen, er fortællingen om en ung Lykke May (dansk supermodel, red.), der som 14-årig, nyudklækket model sender Uffe Buchard i byen efter et stykke lagkage, da han spørger, hvad hun vil have til morgenmad til en fotoskydning. En anden handler om supermodellen Erin Wasson, der møder op til en fotoskydning med det ene ben i gips, så Uffe og Kim må bruge assistentens ben i stedet for det ikke så billedskønne supermodelben. Verdens dyreste model Gisele Bündchen får dog roser med på vejen for sin naturlige skønhed og professionalisme modsat det britiske stilikon Kate Moss, der indkasserer et par syrlige bemærkninger om sine usoignerede negle og tænder.
Eksemplerne på modelhistorierne er endeløse, og det samme synes at gøre sig gældende for publikums opmærksomhed, der slet ikke kan få nok af Kim Grenaa og Uffe Buchards historier om livet bag kulisserne i den glittede modeverden.

Modebosserne slutter aftenen af med en opfordring til publikum om aldrig at give op i forsøget på at nå sine (karriere)mål, og samtidig fokusere på sig sin egen forandring og udvikling i stedet for ens konkurrenter, som Kim Grenaa enkelt opsummerer:
    
"Hvis man hele tiden bevæger sig, bliver man ikke indhentet", hvilket kompagnonen Uffe Buchard nikker enstemmigt til.