Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Article_Ny rapport lister lande med børnearbejde

En ny amerikansk rapport giver navne på lande, der angiveligt skulle bruge børnearbejde i bl.a. tekstilproduktion.
En ny amerikansk rapport giver navne på lande, der angiveligt skulle bruge børnearbejde i bl.a. tekstilproduktion.

Selvom det amerikanske Department of Labour har presset lande til at stoppe børne- og tvangsarbejde i verden, fortsætter problemet i flere store lande, når det kommer til produktion af tøj, sko og tekstiler. Det skriver Women’s Wear Daily.

En ny rapport, der blev udgivet onsdag, viser nemlig, at det er så som så med udviklingen af brugen af børnearbejde og tvungen arbejdskraft når det kommer til tøj-, sko- og bomuldsproduktion samt drift af guld- og diamantminer. De fleste af landene er gengangere fra sidste års liste, selvom der er tilføjet seks nye produkter og 12 nye lande til listen. Nyt på listen er blandt andet safirer, der efter sigende skulle være tilvejebragt af enten børnearbejdere eller tvungen arbejdskraft. Dermed tæller listen 128 varer fordelt på 70 lande. 

Lande som Kina, Indien, Jordan, Malaysia, Thailand, Bangladesh og Brasilien påstås at benytte arbejdskraften enten i tøj- eller skoproduktionen. De er alle gengangere fra sidste år. 

Når det gælder bomuldsproduktionen bliver 17 lande anklaget, deriblandt Pakistan, Kasakhstan, Brasilien, Argentina og Kina. Samme antal lande er anklaget, i sager om arbejdere i guldminer, hvor blandt andet Bolivia, Colombia, Niger, Ghana og Mali er havnet på listen.

Rapporten melder ikke noget om, hvilke amerikanske firmaer der skulle producere på de implicerede fabrikker.
Dog er der en generel nedgang i den verdensomspændende brug af børnearbejde. Ifølge “The International Labour Organization” viser undersøgelser, at børnearbejde er faldet med tre procent på verdensplan fra 2004 til 2008, mens antallet af børn, der udfører farligt arbejde, er faldet med 10 procent.

Læs den fulde artikel her.

Kilde: Women’s Wear Daily