Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Article_Bestseller-milliardær køber sin far ud

Troels Holch Povlsen, har overladt endnu en del af sit livsværk til sønnen, Anders Holch Povlsen, skriver Børsen.
Troels Holch Povlsen, har overladt endnu en del af sit livsværk til sønnen, Anders Holch Povlsen, skriver Børsen.

Det er den mellemøstlige Bestseller-koncern, som faderen ikke ejer længere. Mellemøsten-aktiviteterne har Troels Holch Povlsen hidtil kørt uden for den danske Bestseller-koncernen, og ved at overdrage ejerskabet til sønnen træder han endnu et skridt væk fra Bestseller-dynastiet.

Anders Holch Povlsen ejer i dag det danske selskab Bestseller A/S og hele koncernen Aktieselskabet af 1.8.2000, hvor Bestseller og en række finansielle selskaber er placeret. Og nu er Bestseller Middle East A/S også inde under hans vinger, skriver Børsen.

Selskabets omsætning i det seneste regnskabsår er ikke oplyst, men ifølge et nu spaltet selskab ejet af Troels Holch Povlsen var omsætningen i Mellemøsten på 313 mio kr. i 2008/09. Det svarer til 2-3 pct. af den samlede omsætning. Den første butik i Mellemøsten blev åbnet i 2001, og i dag har koncernen 176 butikker i regionen.

Lise Kaae Løvbjerg, økonomidirektør i Bestseller, skriver i en mail, at Bestseller Middle East A/S af strukturmæssige årsager er overdraget til Bestseller A/S, men hun understreger, at Troels Holch Povlsen stadig driver forretningen i Mellemøsten.

Det er kun ejerskabet, der er overladt til sønnen. Op til august 2009 brugte Anders Holch Povlsen et milliardbeløb på at købe aktier i den daværende topdirektør Troels Holch Povlsens selskaber. Samtidig trådte Troels Holch Povlsen selv af formandspladsen i bestyrelserne for moderselskabet og Bestseller A/S. Faderen lod dermed meget af Bestseller-imperiet gå i arv til sønnen Anders Holch Povlsen.

Kilde: Børsen