Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Article_Millioner til modeforskning

Center for Modevidenskab ved Stockholms Universitet bliver endnu en gang beriget med millioner.
Center for Modevidenskab ved Stockholms Universitet bliver endnu en gang beriget med millioner.

Center for modevidenskab ved Stockholms universitet får 45 millioner SEK af familien Erling-Perssons fond, skriver Habit.se. Det er den anden store donation fra fondet, og uddannelsen er dermed sikret frem til 2017.

Se FashionForum.dks artikel: H&M fond bag modevidenskab på Stockholms Universitet.

Pengene gør det muligt at fortsætte uddannelsen samt at udvide med en forskeruddannelse og et professorat. De 45 milioner SEK betyder, at Center for modevidenskab kan fortsætte deres virke frem til og med 2017. Udvidelsen med forskeruddannelsen og professoratet, der bliver tilføjet næste år, vil skabe sammenhæng i uddannelsen.

"Efter at have fulgt Center for modevidenskabs udvikling er jeg imponeret over kvaliteten af uddannelsen, og det er en glæde, at fortsætte med at støtte denne udvikling og forskning på et område, som ligger os nært", siger Stefan Persson, talsmand for familien Erling-Perssons fond.

Center for modevidenskab planlægger at invitere gæsteforlæsere, arrangere symposier, seminarer og konferencer. Center for modevidenskab blev stiftet i 2006 takket være en donation på 30 millioner SEK fra Erling-Persson fondet. Dermed blev der for første gang i historien skabt en uddannelse, der gjorde modevidenskab til et selvstændigt teoretisk fag udenom Designskoler og andre universitetsfag. Modevidenskab holder til ved det svenske kunsthistoriske fakultet, og bliver finansieret udelukkende af Stockholms Universitet og Erling-Persson fondet.

Kilde: Habit.se