Adskillige kopisager har martret dansk mode gennem de seneste år, beskyldningerne er føget gennem luften, de små peger fingre af de store, og de store peger fingre af de endnu større. Men hvornår er en kopi egentlig en kopi?

I en interviewserie med forskningsadjunkt ved Danmarks Designskole Stina Teilmann-Lock, der lige nu arbejder på et forskningsprojekt om netop enerettigheder og designkopier, sætter FashionForum.dk fænomenet ‘kopi’ under lup. 

I første afsnit fastslår forskeren, at udsigterne helt overordnet ikke er særligt lyse for den part, der føler sig forurettet.

”Når et stort mærke kopierer et mindre, kan omkostningerne faktisk være så små for de store, at det kan betale sig at være grove, fordi bøderne er så lave. Den retssag, der er dyr for den lille, er blot et greb i lommen for de store,” forklarer Stina Teilmann, og understreger videre, at man faktisk med netop modetøj fra et retsligt perspektiv accepterer større ligheder uden, at der bliver tale om krænkelse:

”Begrebet mode er jo karakteriseret ved, at originalen ledsages af en række ’fair followers’,” forklarer hun. Af samme grund tabte Jørgen Nørgaard, manden bag den næsten ikoniske langærmede, rib-T-shirt – såvel som butikken Nørgaard på Strøget – også sagen, da han for få år tilbage hev mærket Rebecca Mode i retten for at kopiere netop førnævnte T-shirt. Kort fortalt var blusen nemlig ’for enkel’, for fattig på særlige kendetegn, til at kunne designbeskyttes.

”Nørgaard-trøjen er måske nok en klassiker, men det er også bare en T-shirt. Du kan ikke beskytte to lange ærmer og en rund hals. Konsekvenserne ved at begynde at ophavsretsbeskytte inden for mode er ret alvorlige. Man kan jo fx heller ikke forbyde folk at bruge farven pink. For at kunne beskytte et design, skal det have ’værkshøjde’ – altså et vist antal særegne detaljer,” siger Stina Teilmann-Lock og tilføjer, at det i det hele taget er meget, meget svært at vinde en kopisag om mode med udgangspunkt i ophavsretten. For hvor fx musik og billedkunst er omfattet af ophavsrettigheder, fordi de er såkaldt musiske og kunstneriske "værker", så kan man ikke på samme måde regne med at mode er genstand for ophavsret.

En beklædningsgenstand bliver nemlig i sagens natur først mode, når tilstrækkeligt mange har iklædt sig den – altså har ’kopieret looket’, konkluderer forskeren:

”Man har ligesom accepteret, at det ligger i modens væsen at blive kopieret.”

LÆS OGSÅ:

Er du blevet kopieret? Ty til markedsføringsloven!