Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Article_ECCO donerer 300 sko til udenlandske hjemløse

Weekendens fokus på udsatte udenlandske hjemløse har fået Ecco til at donere 300 par sko.
Weekendens fokus på udsatte udenlandske hjemløse har fået Ecco til at donere 300 par sko.

I den forgangne weekend satte Politiken fokus på udenlandske hjemløses dårlige forhold i København og berettede om initiativet ”En varm seng”, der, trods manglende midler, prøver at hjælpe den yderst udsatte gruppe. Mange danskere har efterfølgende reageret på historierne om hjemløse, der i kulde og sne går rundt i tyndt tøj og sandaler med store konsekvenser til følge. Det fik en privatperson, Frank Rasmussen, til at kontakte Ecco, og tilbyde dem 50.000 kr. for sko og sokker til de hjemløse. Han håbede, at Ecco ville give ham et godt tilbud – og fik mere end han havde regnet med. Søndag formiddag valgte Ecco nemlig at donere 300 par sko og samme antal sokker helt uden beregning direkte til herberget. 

”Vi fik henvendelsen lørdag nat, med købstilbuddet på 50.000 kr.. Han spurgte om vi kunne give et godt tilbud. Da vi så mailen søndag morgen, besluttede vi os hurtigt for at vi gerne ville donere 300 par sko, uden beregning,” fortæller kommunikationschef i Ecco, Michael Ohrt Fernel, der kalder sagen for et rigtig godt initiativ:

”Det er ret enkelt, og det vil vi gerne støtte uden beregning. De første 100 par sko er allerede sendt af sted med kurer her til morgen, og de sidste 200 par samt sokkerne bliver afleveret i morgen, tirsdag. De skal findes på andre lagre, hvorimod de 100 blev pakket fra hovedlageret allerede i går aftes.” 

Ecco er dermed et af de første store brands til at hjælpe initiativet ”En varm seng”, der dog stadig har brug for hjælp.

Har din virksomhed lyst til at hjælpe herberget, kan du finde initiativets kontaktoplysninger her