Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

article_Julehandel: Bløde pakker for 836 mio. kr.

Dansk Erhverv forventer, at det samlede julesalg øges med 200 mio. kr. i år sammenlignet med 2009.
Dansk Erhverv forventer, at det samlede julesalg øges med 200 mio. kr. i år sammenlignet med 2009.

Den danske modebranche holder netop nu vejret i spænding. Snart sætter tøjbutikkernes absolutte højsæson nemlig i gang – knap 12 pct. af modedetailhandlens årlige omsætning falder i den søde juletid.

Det betyder, at tøjbutikkerne langer for ca. 836 mio. kr. bløde pakker over disken i december i år, svarende til 10 pct. af den samlede julehandel inden for alle varegrupper. Således fremgår det af beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget for FashionForum.dk på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

”Tallene viser, at selvom vi har haft en økonomisk krise, der har fået danskerne til at skære ned på al luksus, så er mode og tøj stadig en vigtig del af danskernes julebudgetter – vi går op i den måde vi klæder os på, derfor vækker de bløde pakker stor glæde,” siger Torben E. Hoffmann Rosenstock, der er sekretariatschef i Dansk Erhvervs brancheorganisation Textil & Tøj.

De danske tøjbutikker forventes at omsætte for ca. 19,9 mia. kr. i hele 2010, og alene i december forventer Torben E. Hoffmann Rosenstock altså, at hver eneste danske husstand vil spendere 325 kr. på moderigtige gaver i år, svarende til, at 11,5 pct. af den samlede omsætning i tøjbutikkerne falder op til jul.

Den samlede julehandel for alle brancher forventes i år at lande på godt 8,2 mia. kr., mod 8 mia. kr. i 2009.