22.11.10
article_Andrea Friis Laursen skifter job
Den tidligere kommunikationsmanager hos Gregersen bliver fra december pr-ansvarlig i Won Hundred.Danske Won Hundred har vokseværk, og det betyder jobskifte til Andrea Friis Laursen. Hun har hidtil fungeret som kommunikationsmanager hos Gregersen Communication og har i den sammenhæng arbejdet med brands som Peter Jensen og Not Just A Label, men nu griber Andrea Friis Laursen muligheden for at opfylde en gammel drøm; nemlig at koncentrere sig om at markedsføre ét enkelt brand.
Som den første fuldtidsansatte pr-ansvarlige hos Won Hundred og Pede & Stoffer får hun rig mulighed for at prøve kræfter med den udfordring, når hun begynder i nyt job den 1. december.