Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Article_Tom Ford SS2011 afsløret

En editorial i amerikansk Vogue blev offentlighedens mulighed for at se Tom Fords længe ventede kollektion, som kun få har set.
En editorial i amerikansk Vogue blev offentlighedens mulighed for at se Tom Fords længe ventede kollektion, som kun få har set.

Tom Ford har holdt sin SS2011 kollektion hemmelig i lang tid. Nu har Amerikansk Vogue offentliggjort en eksklusiv editorial i deres December udgave med den hemmeligholdte kollektion. 

Guccis succes
Tom Ford laver virkelig smukt tøj. Som designer for Gucci fik han, da brandet havde deres storhedstid i halvfemserne, kvinder over hele verden til at længes efter hver en ny Gucci kollektion. Tom Ford forandrende det italienske modehus til at være årtiets mest eftertragtede og koncernens omsætning steg fra 230 millioner dollars i 1994 til 3 milliarder dollars I 2003. Gucci Group blev dermed et af de største luksusbrands I verden.

[[addon]]

Tom Ford er igen til kvinder
Da Tom Ford i 2005 introducerede sit eget brand i eget navn, måtte kvinderne affinde sig med at han kun lancerede herretøjskollektioner. De måtte nøjes med de eksklusive solbriller og lækre parfumer.

Hans comeback til dametøj under New York Fashion Week i september i år var længe ventet, men uforløst for mange, da Ford valgte at fremhæve sit syn på online medierne ved ikke at tillade nogen fotografer under showet. Han forklarer til amerikansk Vogue, at han gør indsigelse mod den måde internettet æder billederne på, lang tid før tøjet kan købes i butikkerne.

[[addon]]

Men Mr. Ford, som han foretrækker at blive kaldt, har valgt at frigive det første kig på kollektionen. I december-udgaven af magasinet finder man nemlig en foto-editorial med ham selv og hans muser.
Tom Ford-ismen er let at genkende i kollektionen; uknappede silkebluser, dyreprint, buksedragter og bløde trenches. Hans kollektion er lille og eksklusiv og sælges kun i Tom Fords 16 herrebutikker.

The seventies is what I love. Soft, touchable beauty is what I love. I want to be touching the skin; I prefer no bra – I want to be able to slip in my hand.” Tom Ford 

Læs flere nyheder på So Long As It Is Black.