Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Article_Gucci fortsætter kampen om de sociale medier

Med Guccis lancering af Eye Want You-applikationen, er der nye muligheder for at tage del i luksusmærkets univers.
Med Guccis lancering af Eye Want You-applikationen, er der nye muligheder for at tage del i luksusmærkets univers.

 

Kampen om kunderne fortsætter på de sociale fora. Senest har italienske Gucci lanceret endnu et nyt tiltag, der skal udbygge deres univers på blandt andet Facebook. 

Mandag d. 15 november lancerede luksusgiganten således deres nye "Eye Want You"-applikation på Facebook. Briller og solbriller fra Guccis Eyeweb Kollektion, designet af kreativ direktør Frida Giannini er centrale for konceptet. "Eye Want You" tilbyder seks forskellige brillemodeller, der hver illustrerer et humør eller en tilstand, som fx sexet, glad, intens eller dramatisk. Derudover vælger brugeren én ud af seks mulige modeller, hvoraf tre er piger og tre er drenge. Afslutningsvis afsender man sin besked, der dermed bliver vist henover en viral video af den model man har valgt, iført de briller der bedst illustrerer ens hensigter. Dermed kan mærkets fans sende virale videobeskeder til deres venner, mens det eksklusive modehus’ univers bruges som baggrund og ramme. 

I skrivende stund er der 36 forskellige kombinationsmuligheder, men det er ønsket, at der inden 2011 skal være op til 60 forskellige muligheder for at sende personlige Gucci-videobeskeder. 

Gucci har over 2,7 millioner fans på Facebook, hvilket gør det til det mest populære luksusbrand på siden, opgjort efter fans. 

Se mere her