Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Article_Google udfordrer e-handlen

Med lanceringen af et nyt site, ser Google ud til at kunne være yderst konkurrencedygtige indenfor e-handel på ganske kort tid. Afsløringen ventes onsdag.
Med lanceringen af et nyt site, ser Google ud til at kunne være yderst konkurrencedygtige indenfor e-handel på ganske kort tid. Afsløringen ventes onsdag.

 

Google hopper ud i et nyt interneteventyr, med deres snarlige lancering af et website og virtuelle designerbutikker, der skal lanceres onsdag. Det skriver Womens Wear Daily. 

Ifølge kilder som Google skulle have briefet, er der tale om endnu et innovativt gennembrud, når det kommer til den stadigt mere populære internethandel. Alle vil have mulighed for at kreere og dele deres egne personlige shops, ved at udvælge looks, brands og ting der passer til dem. Sarah Jessica Parker er allerede blevet nævnt til at lancere en butik, ligesom Katie Holmes menes at skulle gøre det samme. 

Men ikke kun kendisser er med på Googles ide. Tunge modenavne som Oscar de la Renta, Cynthia Rowley, Marchesa, Isaac Mizrahi og Erin Fetherston er bare nogle af de internationalt kendte mærker Google har inviteret indenfor. 

Kommende kunder gennemfører ikke det direkte køb gennem Google, men vil klikke sig igennem til brandets e-butik eller en retailer der har den ønskede ting. Sitet afsløres onsdag ved en fest på Skylight Soho i New York. 

Om Google ønsker at opkræve penge gennem procentsatser på køb, videreklik eller noget helt tredje er endnu ikke afgjort.