Den familieejede modevirksomhed anses ofte som idealet. Her bliver mærkets originale ideologi og passion lettere virkeliggjort, end når der er en investeringspartner involveret. Realiteten er desværre bare, at i modebranchen er konkurrencen intens, udskiftningen stor og investeringerne høje – og selv om designerne til tider anser det kreative aspekt som det vigtigste, så er selv et modefirma i sidste ende ’bare’ en virksomhed, hvor det handler om at tjene penge.

Selv før den global finanskrise var der en åbenlys forskel på, om et brand var familieejet eller en del af en større gruppe (som fx franske LVMH Group), eller om det var kontrolleret af en investeringsfond. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge konstruktioner, men i en tid, hvor konkurser i modebranchen sker oftere end ellers, er der et stigende antal brands, der har følt sig nødsaget til at sælge ud til en fond eller gruppe, der kan give mærket sikkerhed og finansiel opbakning.

Fordele og ulemper
Spørger man Milton Pedraza, direktør for det amerikanske Luxury Institute, der er et konsulent- og analysebureau med fokus på det eksklusive segment, har begge modeller både fordele og ulemper.

”På den ene hånd har familieejede firmaer en naturlig dedikation til design, kvalitet og håndværk, men kan mangle vækst og ekspansionskapital. På den anden side har de investeringsejede firmaer ressourcerne, men mangler ofte forståelse af forretningen.”

[[addon]]IC Companys og Bestseller er to af de største tøjgrupper på det danske marked. Bestseller er med brands som Vero Moda og Jack & Jones stadig ejet af grundlæggeren Anders Holch Povlsen, mens IC Companys er børsnoteret. Begge har klaret krisen relativt godt – IC Companys afleverede i august et årsregnskab for 2009/2010, der viste en konsolideret indtægt på 3,495 mia. kr., et fald på tre procent.

I Bestseller kan Anders Holch Povlsen selv investere sine penge, som han vil, og købe eller frasælge. I sidste uge kom det frem, at han havde en stigende aktieandel i den britiske e-butik Asos.com, en investering han har tjent et ikke ubetydeligt beløb på. Med mange aktieejere at tage hensyn til, har et børsnoteret selskab ikke helt samme frihedsgrad.

Fælles logistik
IC Companys A/S er en af de største modevirksomheder i Nordeuropa og har en portefølje på 11 brands. Ved at have en så stor fælles virksomhed sparer koncernen på områder som IT, HR, finans, administration, sourcing og logistik. [[addon]]Virksomhedens brands sælges i 40 lande verden over og har ca. 2.200 medarbejdere. Herved kan de bruge mange af de samme salgskanaler og distributører for alle brands. Selskabet siger selv, at hvert brand har sin specifikt markedsorienterede ledelse med ansvar for det enkelte mærkes markedsposition, produktudvikling og marketing. De 11 brands har altså hver især en vis frihed, men har samtidig koncernens likviditet i ryggen med aktionærernes forventninger at leve op til.

For Milton Pedraza er idealet da også en kombination af det bedste fra begge verdener, både den investeringsejede og den familiedrevne. Således konkluderer han:

”Det ideelle er et partnerskab mellem et investeringsfirma og en familie med passion for ægte luksus, hvor begge parter fokuserer på at kreere ekstraordinære kundeoplevelser.”