Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Article_Dit tøj bliver dyrere

Vi kommer snart at betale mere for det tøj, vi køber i butikkerne, skriver Dr.dk Nyheder.
Vi kommer snart at betale mere for det tøj, vi køber i butikkerne, skriver Dr.dk Nyheder.

Priserne på bomuld og ren uld stiger nemlig med raketfart, og det presser tøjfirmaerne.

Prisstigninger
Alene det seneste år er prisen på bomuld steget med mellem 60 og 80 procent, mens prisen på ren uld næsten er fordoblet.

Det kommer til at ramme forbrugerne, mener administrerende direktør Anders Hust fra tøjproducenten Claire Group i Ikast.

– En stigning på fem til 10 procent ude ved forbrugeren, det er en realistisk vurdering, siger Anders Hust.

Hongkong
Anders Hust fra Claire Group kom for nylig hjem fra en rejse til Hongkong, hvor han forhandlede en stor aftale på plads. Her oplevede han – nærmest natten over – en enorm prisstigning.

– Fra fredag og så til mandag, der steg prisen på ren ny uld faktisk otte procent på børsen. Det er forholdsvis dramatisk, det der sker lige nu, siger Anders Hust.

Ifølge Anders Hust bliver de mindre tøjproducenter ramt hårdest af pristigningerne.

De store tøjselskaber som Hennes & Mauritz kan nemlig fra foråret nå at sætte priserne op i deres egne butikker, men den mulighed har de mindre tøjproducenter som Claire Group fra Ikast ikke, siger Anders Hust.

– Vi andre bliver nødt til at sætte priserne op på den kollektion, vi skal ud og præsentere her til januar med henblik på efteråret 2011, siger Anders Hust. Før da kan vi ikke sætte priserne op.

Kilde: Dr.dk