article_Arkitekt: Derfor er Strøget både eksklusivt og billigt

FashionForum.dk er en kold og klar morgen taget på strøgtur med en byplanlægger for at blive klogere på, hvorfor butikkerne på hovedstadens længste butiksgade bliver finere, desto længere vi bevæger os væk fra Rådhuspladsen.

Først ligner det, at den overstadige teenagepige tager et billede af en hjemløs mand, der – bevæbnet med hund, sovepose og højtbelagt indkøbsvogn – forsøger at finde varmen til den sidste times søvn oven på Strøgets udluftningskanaler. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at det slet ikke er storbyens kuriøse udendørseksistens, hun foreviger, men derimod facaden på den danske highstreet-kædebutik Vero Moda, der med sin to etager høje butiksfront tårner sig op som den første tøjbutik på Strøget.

Hanna Svensson, arkitekt med fokus på byplanlægning i tegnestuen JUUL | FROST Arkitekter, mener, teenagepigen er et godt eksempel på, hvilken type kunder, butikkerne på Strøget frem til Gammeltorv tiltrækker. 

”Det er jo meget tydeligt, at butikkerne her taler til et andet publikum end butikkerne ved Kgs. Nytorv. Her er det turisternes territorium, som den gruppe af piger, der lige fotograferede Strøget. De er sikkert kommet ind fra en forstad eller fra provinsen,” siger Hanna Svensson.

Tætheden skaber møder
Med et papkrus take away-kaffe bevæger hun sig forbi sandwichshops, billige bling-bling-butikker og utallige dynejakkeindpakkede teenagere, der af den ene eller den anden grund ikke har andet at passe en torsdag formiddag end en forsigtig flirt med jævnaldrende skulkere, og arkitekten bemærker netop den intimitet, den københavnske bykerne lægger op til:

”Det, jeg elsker ved Indre By, er tætheden. Husene står så tæt, at det skaber en masse små kroge og lommer, og den variation har vi brug for, for at mennesker skal kunne mødes. Mødet opstår, når vi tvinges til at være tæt sammen,” siger hun.

Hanna Svensson nærmer sig Amagertorv – og dermed også de butikker, der forhandler taskerne, som de teenagere, hun netop har passeret, har kopiudgaver af hængende over skulderen.

”Noget, der er lidt atypisk i København er, at de dyre og de billige butikker faktisk trods alt befinder sig på samme gade. Men det hænger sammen med, at København er så lille en by,” siger hun og passerer Storkespringvandet.

”Det er et godt spørgsmål, om butikkerne er finere i denne ende af Strøget, fordi byen er finere her eller om det forholder sig omvendt? Men byen kom jo først, historisk set. Funktionen i denne ende af byen (Hanna Svensson peger i retning af Amalienborg, red.) har jo altid været finere, med de royale boliger og marmorkirken. Det var de rige, der havde råd til at bo her, og så følger de eksklusive butikker trop. I den anden ende er du tættere på Vesterbro og arbejderkvartererne,” forklarer arkitekten og lægger hovedstadens stormagasiner – først Illum og så Magasin – bag sig.
 
Pengene gør forskellen
Der hersker ingen tvivl om, at stemningen i denne ende af Strøget er anderledes end bagude, men hvad er det egentlig, der forandrer sig – hvis man ser  bort fra navnene på butikkernes skilte?

”Strøget i sig selv er jo nogenlunde ens i begge ender, der er ingen påfaldende forskelle på materialerne, fx,” siger Hanna Svensson og kigger ned på den belægning, hendes støvler rammer.

”Men de dyre butikker bruger flere penge på lækre vinduespartier – og fjerner fx straks ituslåede ruder eller får jaget hjemløse væk, det er det, der gør forskellen. Det handler alt sammen om markedskræfter,” siger hun.

Værn om forskelligheden
Solen blænder over Kgs. Nytorv, og inden Hanna Svensson vender cyklen mod tegnestuen Juul Frost på Refshaleøen, kaster hun et bud på fremtiden ud mellem d’Angleterre, Det Kongelige Teater og Magasin.

”Selvom de supereksklusive butikker i stigende grad rykker helt væk fra Strøget og ud i sidegaderne, tror jeg aldrig, topend-mærkerne forsvinder helt herfra. Det er ringe i vandet, du vil altid have lidt af det eksklusive på Strøget. Jeg tror ikke, at fx Louis Vuitton og Birger Christensen nogensinde flytter fra Strøget – der er for meget historie.”

Og så er ensartethed vel egentlig heller ikke at foretrække?

”Det gør ikke noget, der er forskel. En af byens største forcer er netop diversiteten. Byerne er sociale mødesteder, hvor man i mødet med det fremmede får nye indsigter og bliver klogere på sig selv og sine medmennesker. Derfor er kontrasterne  værd at værne om,” slutter Hanna Svensson fra JUUL | FRO

Foto: Visit Copenhagen.