Ser man på de netop overståede modeuger er der ét show, alle taler om – men som kun ganske få har set (Tom Fords). Derudover er der ét stiletstyrt som Burberry nok gerne ville have holdt for sig selv. Hermed et kig på nogle højdepunkter og perspektiver fra New York, London, Milano og Paris.

1. Er sæsoner blevet irrelevante?

Ud fra devisen, at solen altid skinner et sted på jorden (læs: Mumbai, Sydney eller Rio de Janeiro), og det altid pisser ned et andet sted (bare kig ud af vinduet), har Burberry introduceret et nyt flow for design, produktion og salg. Det førte til onlinesalg ’straight off the runway’, ligesom det har fået creative director Christopher Bailey til at designe kollektioner, der kan bruges året rundt.

”Kollektionen skulle være totalt trans-seasonal. Vores kunder kommer fra hele verden. Derfor er det nødvendigt at designet er sæsonløst. I nogle lande er det varmt, i andre er det koldt, så du er nødt til at inkorporere det i dit arbejde som designer,” udtaler han.

Når modehuse opererer så internationalt, som de gør, giver Christopher Baileys analyse mening. Spørgsmålet er imidlertid, hvor store konsekvenserne bliver, hvis sæsonerne bliver genovervejet og ændret?

2. Hvis man vil have opmærksomhed – hold journalisterne ude

Modeverdenen er altid på udkig efter game changers. De personer og begivenheder, som ændrer på spillereglerne. Tom Ford har gjort det gang på gang de sidste to årtier, og hans comeback som women’s wear-designer var ingen undtagelse. Her var der dikteret kameraforbud og kun inviteret cirka 100 gæster – hvilket var radikalt anderledes end hos kollegaerne, som i dag viser deres show direkte og på fleste mulige digitale platforme. Resultatet var en enorm interesse for Tom Fords lukkede fest. Fransk Vogues chefredaktør og designerens faste, kreative samarbejdspartner gennem det meste af Gucci-perioden, Carine Roitfeld, var ikke sen til at hilse ham velkommen tilbage:

”Det var et smart træk af Tom Fordi, fordi det skaber misundelse og begær, noget som der har været underskud af i modeverdenen de sidste år. Samtidigt er det med til at udfordre alle dem som kopierer. Det er efterhånden blevet for nemt at kopiere, når en kollektion er på Internettet to timer efter et show er slut,” siger chefredaktøren til New York Times.

Men hvor længe varer det mon før, der slipper billeder ud fra Tom Fords show? Vil interessen vokse eller fade, mens vi venter?

3. 1,3 millioner fans på Facebook

Jeg har tidligere rost ovennævnte Christopher Bailey og Burberry for deres progressive online-strategi. Deres såkaldte retail theater har været dagsordensættende de seneste år med direkte dækning af shows, seneste i 3D, kampagnefilm på Youtube, straight off the runway-salg og diverse under-websites med nye brands.

2010 blev året, hvor Louis Vuitton for alvor tog fat på de digitale muligheder og sociale medier. Brandets 1,3 mio. fans på Facebook kunne se showet direkte på det sociale netværk, ligesom man kunne se det ved hjælp af iPhone- og iPad-applikationer.

”Online er kernen i vores fremadrettede strategi. Vi vil være nummer et i den digitale verden,” udtalte Kamel Quadi, Louis Vuittons digital medie manager under modeugen i Paris.

Men kan luksus og masseappel gå hånd i hånd, eller ender denne tilgængelighed med at udvande et luksusbrand? Spørgsmålet må være relevant for netop Burberry, hvis lidet flatterende modelstyrt foreløbig er set af mere end 700.000 mennesker online.

4. Luksusbegrebet får nye vinkler

En sweater i alpakauld med et Made in Peru-mærke i nakken og en håndlavet tartankilt, lavet efter alle historiske forskrifter, med et tydeligt Made in Scotland. Det er kort sagt essensen af Pradas nye Made in-projekt, hvor mærket i nakken tydeligt viser, hvor tøjet er blevet produceret. Historien bag er, at Miuccia Pradas bedstefar Mario i sin tid rejste verden rundt for at kunne trække på de mest sofistikerede håndværkeres erfaringer og bruge de meste luksuriøse materialer til sit design. Denne tankegang er ført over i et koncept, som kommer i butikkerne næste år.

Célines chefdesigner Phoebe Philo er ligeledes med til at redefinere luksusbegrebet. Eksempelvis var hendes silke og bomuld produceret på små fabrikker i Japan.

”Det er naturligvis en langsommelig proces, især på grund af distancen, men jeg synes det var vigtigt at komme ud af det industrialiserede, europæiske univers og komme tilbage til basics,” siger hun.

Besværligt eller ej, hvis Phoebe Philo og Miuccia Prada vil det, bliver traditionsrigt håndværk og luksuriøse kvaliteter mainstream. Det samme gælder måske en øget gennemsigtighed i produktionen?

5. Hvor er Suzy Menkes?

Jeg har med glæde fulgt modeugerne på New York Times’ Cathy Horyns ærlige og underholdende blog On the Runway, ligesom jeg følger Vanessa Friedmans gøren og laden på Material World-bloggen på Financial Times. Sværere er det at finde en anden af de store, nemlig International Herald Tribunes’ velartikulerede anmelderske Suzy Menkes, som man selv skal ind og ’finde’ på avisens hjemmeside. Derfor bliver den sidste kommentar, at – selvom det allerede lyder gammeldags – bør alle modens meningsdannere og æggehoveder overveje at have deres eget output i form af en blog eller lignende, så man lettere kan finde dem – og deres meninger.