article_Modeorganisationerne skal fordele rovet mellem sig
Konsulent Bianca Hegedús tager bladet fra munden og stiller spørgsmål ved de talrige modebrancheinitiativer.Bianca Hegedüs er direktør for konsulentvirksomheden Hegedüs Creative Consulting, der med en lang række af danske mode og livsstilsvirksomheder i kundekartoteket hjælper livsstilsforetagender til vækst. Bianca Hegedüs har tidligere blandt meget andet været kreativ chef i Magasin, Designchef i Redgreen og Marketingchef hos Skagen Designs. FashionForum.dk har mødt den skarpe konsulent, der i en interviewrække vil dele sine egne betragtninger fra den danske og den internationale modebranche – uden at pakke sine holdninger ind i vat.
"Er det kun mig der er lidt forvirret over alle de brancheforeninger, der tæppebomber med fede tilbud, kurser og nyheder," spørger Bianca Hegedüs. Hun ser en række udfordringer i måden, de danske modebrancheforeninger har fordelt rovet mellem sig, og hun fortsætter:
"I løbet af i år er jeg stødt på følgende brancherelaterede foreninger og tilbud; Dansk Mode og Tekstil i ny emballage, Fashion Forum, Modezonen, Dansk Erhvervs Tøj & Tekstil, DAFI, Fashion Accelerator, Væksthuset…og det er sikkert kun et udpluk af, hvad mange andre er stødt på. Hvorfor er det, jeg sidder med en fornemmelse af, at disse initiativer i store træk overlapper hinanden på en række punkter? Ville det ikke være fantastisk, hvis de tilsammen dannede en helhed, men hver for sig var unikke og specialiserede på hver deres område?
Efterhånden som mine kunder og jeg er begyndt at få en masse tilbud ind via vores mailbokse – og med stor fornøjelse har benyttet os af nogle af dem – kan jeg se, at ikke kun jeg, men stort set alle er totalt rundforvirrede over, hvad alle disse foreninger egentlig står for. Hvad er det lige, vi skal med dem, og hvorfor skal der være så meget forvirring omkring dem?
Man kunne jo sige, at der ligger oplysninger tilgængelige på det hele, så jeg kunne jo bare ”ta´ at læse mig frem til deres budskaber.” Men så er det, jeg siger: Jeg har ikke flere end 24 timer i døgnet, og netop det her er noget, der så bliver underprioriteret.
Hvis nogen vil mig noget, må de råbe op og gøre sig så interessante at lytte til, at jeg stopper op midt i det, jeg laver, og lytter efter!
Jeg savner, at jeg med 100 pct. sikkerhed ved, at de penge, jeg måtte vælge at betale til en brancheorganisation – eller i skat til de statsstøttede tilbud – går til lige netop det, som medierne har talt om i årevis: At forene den danske modebranche og gøre den til den stærkest mulige eksportvare på internationalt niveau!
Kunne vi ikke gøre det her supersimpelt; for vi har jo faktisk brug for mange af de tilbud, der bliver givet?
For mig at se, har den danske modebranche brug for to organisationer, der har fordelt fagområdet tydeligt mellem sig:
Dels er det nødvendigt med en brancheorganisation, der udelukkende fokuserer på at gøre os klogere på, hvordan vi bliver supereftertragtede udadtil – med andre ord det, jeg kalder ”sexede” – i alle indkøberes øjne. En forening, der hjælper branchen til at præsentere sig attraktivt, uanset hvilket segment, en given virksomhed henvender sig til, og hvilken omsætningsstørrelse den opererer med. Både præsentation på modemesser og i internationale showrooms, og også når det handler om PR og alt det andet.
Den anden organisation, der er brug for, er en, der arbejder indadtil. En forening, der gør os alle klogere på forretning og drift, regler, lovgivning og ikke mindst, hvordan vi alle skal forholde os til de udfordringer, globaliseringen og de nye vækstøkonomier vil give i fremtiden. Hver enkelt virksomhed skal arbejde på at blive bedre købmænd for at have en fremtid, og fremtiden bygger på, at købmandskabet i driften bliver optimeret i samme grad, som det er i indkøbsprocessen, uden at det bliver et hadeprojekt!
Jeg tror ikke, der er én eneste modevirksomhed, der ville undvære et medlemskab i begge ”klubber”, både den sexede og den sindige, hvis der var fuldstændigt klare linjer for, hvordan tilbuddene de to steder adskilte sig fra hinanden
Og risikoen er, hvis ikke der opnås bedre samarbejde og større enighed, og hvis organisationerne blot fortsat kæmper hver deres kamp for at få den største medlemsskare, at medlemmerne helt melder sig ud og klarer sig uden en forening i ryggen.
Så kom nu i gang – lad os både se og høre enighed og fokus, så bakker de fleste op om mere end én brancheorganisation – det er jeg sikker på!"