article_slut med stenvaskede jeans i H&M og Levi's
Verdens største jeansproducent og modetøjskæden H&M sætter en stopper for produktion af stenvaskede jeans.Det bliver sværere at opdrive stenvaskede jeans fremover. Både den svenske modetøjsgigant H&M og verdens største jeansproducent Levi’s lægger nemlig det hårdtprøvede cowboystof på hylden i samtlige fremtidige kollektioner. Fremstillingsprocessen, der ligger til grund for det stenvaskede – også kendt som sandblæste – denim kan nemlig gøre alvorlig og varig skade på arbejdernes lunger.
”H&M har i mange år haft klare sundheds- og sikkerhedsbestemmelser omkring sandblæsning, men det har vist sig for svært at sikre de høje standarder i vores etiske regelsæt. Derfor har vi for være sikre på, at der ikke er nogen arbejdere hos vores jeansproducenter, der risikerer deres helbred, bestemt os for at holde inde med at forhandle sandblæste produkter,” siger Karl Gunnar Fagerlin, produktionsmanager i H&M, i en pressemeddelelse fra koncernen.
Fuldt stop fra og med 2011
Både Levi Strauss & Co. og H&M afholder sig med øjeblikkelig virkning fra at lægge nye ordrer på stenvasket denim, og fra årsskiftet vil der ikke længere være nogen form for aktiv produktion af denne slags i koncernerne. Forbuddet gælder – men er ifølge H&M ikke begrænset til – brug af aluminiumoxid og -silikat, silikonekarbid, kobberslagger og den form for granatsten, der bruges til sandslibning.
”Vi har tidligere implementeret strenge standarder for sandblæsning i vores logistikkæde, men vi har bestemt, at den måde, vi bedst sikrer os, at ingen arbejder risikerer at blive udsat for krystalsilikat, er ved at sætte en stopper for al sandblæsning i hele industrien,” siger David Love, der er senior vicedirektør i Levi Strauss. Hos jeansproducenten vil man endvidere opfordre andre cirksomheder til ligeledes at standse brugen af sandblæsning.
LÆS OGSÅ:
H&M uddeler en milliard kroner
Lanvin skal designe for H&M