Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

article_Konkurrence: Design DSBs nye uniformer

DSB udskriver designkonkurrence med det formål at give de næsten ti år gamle serviceuniformer en overhaling.
DSB udskriver designkonkurrence med det formål at give de næsten ti år gamle serviceuniformer en overhaling.

DSB udskriver en konkurrence, hvor professionelle designere inviteres til at give deres bud på, hvordan medarbejderne hos Skandinaviens største togoperatør skal klædes på.

DSB er i gang med en forandring fra at være ren transportvirksomhed til i højere grad at tænke service og kunder ind. Medarbejdernes nuværende uniform har tjent DSB godt, men som led i det nye DSB skal også medarbejderne have et nyt look.

Den nye uniform skal designes til lokomotivførerne, togførerne, S-togsrevisorerne og salgsmedarbejderne. For at DSBs medarbejdere skal kunne yde god service og engageret indsats er det vigtigt, at de føler sig godt tilpas. Og godt tilpas føler man sig, når man bl.a. er klædt på til situationen gennem en bekvem og velsiddende beklædning, der udstråler service, tryghed og autoritet.

Designere, der ønsker at deltage i konkurrencen om fremtidens DSB uniform, skal kontakte DSB senest 16. september. Det er planen, at den uniform, der vinder, kan præsenteres i foråret 2011.

Se mere om konkurrencen og download deltagelsesvilkårene her.

Kilde: DSB.dk