Dansk modes grand old lady Didder Rønlund anmelder som altid shows for Copenhagen Fashion Week. FashionForum viser her en række af de bedste. Med en blanding af etablerede designere, nye talenter, feminine flæser og herredesign med attitude, har vi udvalgt Didder Rønlunds favoritter for den kommende sæson. 

OLE YDE

Ole Yde blev ramt af en stor sorg samme dag, som han skulle åbne Danish Fasion Weeks showtime i Københavns Rådhus’ Festsal. Han mistede sin mor, but the show must go on, hvilket var helt i hendes ånd. 

Jeg har fulgt Oles talent i årene op til disse første kollektioner fra hans tidligste petite couture tilegnet connaisseurs og kronprinsesse Mary. Det var i årene, inden de eminente Yde-flæser fik så hot status, at de nu er dukket op som mere eller mindre heldige kopier på trendshows. Et kompliment til Ole Yde, for som Pierre Balmain sagde ”er det da en cadeau at blive efterlignet, når kopien ikke overgår originalen, og det gør den aldrig”.

Med små cocktailkjolers sublime skulderdetaljer og international sans for nedtonet elegance var sort, elfenben og hvidt at forvente. Men chartreuse, soft pink, nude og en ny havblå scorede farvepoint i designerens regi af tøj fra elegancens og gallaens overdrev.

Organdi, silke-chiffon, tyl og mousseline bølgede op og ned ad catwalken i Rådhusets festsal, hvor den dejligste af alle indgange var ultra enkel og karakteristisk Yde: Lang, slank, sort flæsenederdel af tyl til elfenbensfarvet skjorte af silke mousseline.

PETER JENSEN

Londonbaserede Peter Jensen er en af de designere, der ved, hvad alverdens fashionistaer vil have, før de selv ved det. I København så de et udsnit af en kollektion, der vises i sin fulde helhed i London til september – og folk elskede det, de så: Mænd i koboltblå buksesæt tilsat hvide skjorter skridtede catwalken af i sorte træsko og satte kolorit på et ellers farveløst forår på vej. Det gjorde drenge i græsgrønne shorts og sorte skjorter også. Sorte træsko var med hele vejen og, uanset outfit, fulgt op af hvide sokker med røde bolsjestriber. Og da pigerne swingede ind med glittertasker af sølv og guld – for eksempel til lange lilla chiffonkjoler, var der ikke et øje tørt i Gallerys overfyldte showtelt, hvor kronprinsesse Mary med livvagter også var blevet mast ind.

Kollektionen gik lige ud ad landevejen og ned i lommerne hos den unge modeflok, der er dødtrætte af sort, beige og gråt, når solen skinner. Ærketypisk for Jensen, der hele vejen mod verdens berømmelse har gjort op med kontroversiel mode og fordums ideer. Så hvorfor ikke bruge ankelsokker til både hans træsko og hendes stiletter?

Dejlig kollektion, Mr. Jensen. Kom snart igen.

DAVID ANDERSEN

Maskerne løb både op og ned og på tværs af de nylonstrømper, der fulgte David Andersens forårskollektion helt til dørs i lokalerne hos Georg Jensen.

Hans unikke stil af androgynt og bevidst design med inspiration fra arkitekturen, skal nok blive svær at forstå for habitmænd, der hverken er til rock, hypet tøj eller andre mænd.

Men tag ikke fejl af David: han kan alt det der med at mixe, og hans fornemmelse for

materialer var imponerende. Fra den spindelvævstynde jersey, til læder i fineste handskeskind, samt strik og pels set i vidunderlig sort breitschwanz. Og med sit internationale tag i læderdesignede shorts, bukser og jakker, nåede han let og elegant hele mandemodens univers af kendere.

Alt blev set i sort, sort og atter sort med off white som farveløft, men kulørte falbelader var forbudt område.

Det hindrede dog ikke vor spændende designer i gang på gang at overraske med sit skæve syn på det sorte tøjs mange vinkler. Der blev skabt fest på catwalken, når modellerne gik med på spøgen og legede rock’n’roll stjerner inspireret af Mads Langers live performance.

Stor applaus til et stort talent.

IVAN GRUNDAHL

Med ansigterne gemt bag hvide masker åbnede Ivan Grundahls langbenede modeller et show i topklasse under et trængt Gallerys teltdug.

Kjoler, frakker og nederdele var lag-på-lag-på-lag først til snehvide forårsdamer, som dog hurtigt blev fulgt op af sorte og grå. Med de samme svøbte og enorme møllehjul til hatte, gav de partiet i oceaner af gaze, hør og faldskærmssilke. Wauw, hvor flot.

Ny var farvekombinationen hvid med beige og den så delikat, at det sang. Mere dramatisk var sennep og sort, og stik imod traditionerne kiggede man forgæves efter de røde damer.

Meterlange tørklæder blev holdt ind til kroppen af smalle, knyttede bælter. Smykker var der, så vidt jeg fik set i farten, ingen af. Men Ivans show gik også rapt over scenen, mens folk elskede dansk modes grand old man, der blæste på trends og blev ved at være sin egen med stor og sikker elegance. Jeg var vild med Grundahl.