Med udgangspunkt i Japan mellem det pigede og stringent-origamiske bød Trine Wackerhausen både på kendt terræn og spæd forandring. De gamle kendinge kom i form af farverne douce sennep, rosa og sort, tegneserieagtige jakker med kontrastfarve på revers og bukser med læg. Wackerhaus havde heldigvis lagt sidste sæsons skulderfokus på hylden, men der var blondeelementer indsatte som paneler på tunikakjoler, som raglanærmer på T-shirts, på bodies og som bukser, der pegede tilbage til hendes AW09-kollektion og blev et forstyrrende element.

[[addon]]Uden at kamme over i tematisk iver, men med en fin gradbøjning af origami, var Wackerhaus stærkest, da hun bevægede sig ud på et nyt lady-like territorium med foldede, flade sløjfer, der stod ud fra stringente cocktailkjoler i vaflet materiale. Samme motiv var gentaget på pencilskirts. En jakke i perforeret ruskind og højtaljede og vidde Clochardbukser og shorts, der blev holdt på plads af et foldede bælter var hverdagschikke. Kastestjerner, lavet af Vibe Harsløf, der makabert sad begravet i modellernes hår og i hælen af deres sko, gav lidt tiltrængt kant til kollektionen. Uden at være fashion forward har Wacherhaus skabt sig en niche i dansk mode, hvor hun solidt balancerer blød femininitet med herregarderobens enkelthed.