Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Artikel: Anmeldelse: Veronica B. Vallenes

Veronica B. Vallenes skaber tøj til den urbane nomade.
Veronica B. Vallenes skaber tøj til den urbane nomade.

Da de nominerede til årets Max Factor New Talent Award blev præsenteret på et pressemøde inden modeugen, var norske Veronica B. Vallenes én af de tre udvalgte.

Designeren debuterede i samme uge på Copenhagen Fashion Weeks tredje dag, og det store fremmøde i Rådhushallen vidner om, at her er en designer, som man skal holde øje med. 

Veronica B. Vallenes havde skabt en SS11 kollektion i det ”casual nomade” look, der er blevet hendes signatur; Den store kappe, overdel med v-strop og kig til maven og de højtaljede løse bukser i blide farver som peach, nude og hvid brudt af sort viste sig på runwayen. Der var også cykelshorts, en buksedragt og korte og lange kjoler stylet med blandt andet bombastiske smykker fra Monies, der gjorde sig godt til kollektionen.

Veronica B. Vallenes AW10 kollektion har været en bloggerfavorit her i hendes naboland, og SS11 kollektionen vil uden tvivl også vinde genhør i blogosfæren for dens skødesløse lethed og komfort kombineret med den rette mængde af coolness. 

Men kollektionen manglede noget substans, og var visse steder simpelthen for let i både udtryk og materialevalg, hvilket formentligt skyldes, at Veronica B. Vallenes skal have skabt sig en platform, der er mere solidt funderet, end det endnu er tilfældet. Det er ikke talentet eller forståelsen for, hvordan unge kvinder gerne vil klæde sig, der mangler, og det gør det ekstra spændende at se, hvad Veronica B. Vallenes gør næste gang.

[[addon]]