Artikel: Anmeldelse: Simon Rasmussen

Man kunne næsten ikke komme hurtigere fra én yderlighed til en anden, end da Simon Rasmussen holdt show i Ny Tap på Vesterbro i umiddelbar forlængelse af Jesper Høvrings show på Nimb.

Dét showdebutant og stylist Simon Rasmussen præsenterede, kan ikke kaldes for en kollektion. De 19 indgange, der introduceres af en mælkeglad, dansende punkerpige med koboltblå mohawk, buffalos og en vest skabt af resterne fra et juletræskasse, bestod kun af ”show pieces” – og selv dét er næsten at tage munden for fuld. Her var dyner i lag holdt sammen af gaffatape, afbrændt denim, under- og overdele skabt alene af bamsehoveder og i det hele taget en væld af ting og dimser sat sammen og revet fra hinanden på kryds og tværs. Simon Rasmussen og hans syv praktikanter har haft en fest af en kreativ legeplads i deres studie, og resultatet var da personligt – fra installationerne skabt i et samarbejde med kunstneren Javier Tapia til de individuelle goodie bags – men ikke så meget andet end det.

Den førnævnte overgang fra Jesper Høvrings skræddershow til Simon Rasmussens kreative cirkus beviser, at Copenhagen Fashion Week har en end dog meget bred spændvidde. For at moden skal flytte sig, er det vigtigt at den bliver trukket i flere forskellige retninger, udfordret og vendt på hovedet og derfor er også Rasmussens projekt velkomment. Men at dømme ud fra opbuddet af copenhipsters, bloggere og hangarounds i Carlsbergs lokaler, kunne Simon Rasmussens show ligeså godt have været en fest, der hyldede den utæmmede kreativitet off schedule.

Showkalendertiderne må nødvendigvis være forbeholdt shows, hvor designerne har skabt en kollektion, der som minimum kan bruges uden at have en dresser ved hånden, og som i bedste fald kan sættes i produktion efter modeugen. Simon Rasmussens show pieces falder desværre ikke under hverken første eller anden kategori.

Læs også om Simon Rasmussen i serien Modeugens aktører

[[addon]]