Anmeldelse: Peter Jensen, Lise, torsdag d. 12. august kl. 13

Én ting er, at det er smerteligt uprofessionelt at skulle vente 45 min. på, at kronprinsesse Mary med buketbærende entourage skal indfinde sig front row, før et show kan komme i gang, en anden er, om royalt tilstedeværelse overhovedet hæver niveauet af modeugen? 

Nuvel, da showet endelig kom i gang, befandt vi os i solidt Peter Jensen-territorium med både womenswear resort og menswear. Med udgangspunkt i en børnebog om Lisa’s Birthday fra 1970erne var Jensen i sit vante lille-pigede-drengede lune med gavepapir-printede tunikakjoler med handkerchief-sømme og regnbuestribede shorts. Hints til 70’ede americano/Capri resort chic kom til udtryk på silkeskjorter med papirguirlandeprint sat sammen med gule jeans og tyndt guldbælte og en dobbeltradet silkejakke med silkeshorts. Serpentinbånd på lange, fine chiffonkjoler slog fødselsdagstemaet an mere voksent, mens thaisilke plus fours blev for gøglede og aseksuelle. 

Det er ikke, når Jensen er London-quirky, at han er stærkest – det er, når han nedtonet leverer Bergmanske retro-kvindefigurer i twin sets, som denne gang blev opdateret med midi slå-om-nederdele og kjoler i thaisilke. For når han klæder voksne småneurotiske og indebrændte kvinder på, bliver hans univers dybere, og man vil se flere scener fra det ægteskabelige drama. 

Jensen befinder sig i sin egen London/big-in Japan niche, men efter at han sidste år modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium, kan man håbe på, at han både har fået tiltrængt økonomisk sikkerhed og lyst til at igen vise på dansk jord. 

[[addon]]