Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

article_Anmeldelse: Stylein

Materialerne var lækre, farvene fine og tøjet brugbart, men snittene var alt, alt for simple hos svenske Stylein
Materialerne var lækre, farvene fine og tøjet brugbart, men snittene var alt, alt for simple hos svenske Stylein

Der er ikke noget galt med at fremstille enkelt tøj – overhovedet. Og det er netop hvad svenske Stylein gør. Man kunne måske stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det, når man nu laver ret simpelt tøj, er nødvendigt at vise samtlige styles i samtlige farver og samtlige materialer, men lad nu det ligge.

Styleins S/S 2011-kollektion under titlen Addiction to Balance var holdt i grå, sort, sart rosa og en ’mintet’ mosgrøn og bestod af en (uendelig) række af assymetriske, draperede kjoler med snoede stropper og  langærmede, stramme, gulvlange kjoler med tungt fald.

Alt var lavet i lækre materialer, fra letvægtssilke til jersey med god tyngde, men snittene manglede lige det der ekstra, for at holde samme skarpe, minimalistiske profil som fx danske Spon Diogo. Og hvem præcis, der skulle få glæde af en smygende kropsnært elastisk, halvgennemsigtig og hellang blegrosa kjole må stå hen i det uvisse.[[addon]]