Hvad er det Soulland kan? Efter dagens fremvisning af Silas `Soulland´ Adlers SS11 kollektion besvarede han selv spørgsmålet med valget af Metallicas `Off to Never Neverland´ der bragede ud af højtalerne godt bakket op af publikums applaus.
For Silas, Soullands grundlægger og designer, formår nemlig at skabe en klar narration omkring sit univers. Hans Neverland, hvor man aldrig i tvivl om hverken koncept eller intention. Og det er lige præcis dét han kan. 

[[addon]]

Til sommeren SS11 havde den hypede københavnske designer skabt en stram og anvendelig kollektion i farverne  koksgrå, marineblå, flaskegrøn, dueblå og sort – afbrudt af chinos og strik i beige og nude og den ikke umiddelbart maskuline farve peach, der dog fungerede godt midt i alt det mørke. 

Modellerne entrerede catwalken i shorts, matchende blazer, vest og skjorte. Indenfor denne relativt stramme ramme havde han arbejdet med en vis grad af forskellighed i udtryk – nogle steder havde skjorten klassisk flip, andre steder en kinaflip. Nogle steder var den stramt holdt inde bag vesten, andre steder fik den lov til at falde ud over buksekanten. Reveret på blazeren gentog sig selv som en applikation på brystet, mens læderlapper markerede albuerne på både blazers og strik. Den gennemgående røde tråd var hvid i Soullands fortolkning, og den gik igen langs revers og linninger på flere styles.

En gennemknappet poncholignende striksag kan måske være svær at se en mand i, men derudover bød kollektionen på masser af elementer, der som ensembles udtrykker ´hipster med lommen fuld af kreativ kapital a la Soulland, WoodWood og Vibskov´-stilen, men som samtidigt hver især har en salgbarhed, der kan nå længere rent kommercielt. 

Og det med at nå længere, synes at være kodeordet for denne kollektion, hvor Silas Adler bevidste, at han er vokset som designer. Ikke at han havde givet køb på de mere naive og legende elementer, som han i sin tid kom frem på blandt andet buksedragten til mænd. Den var der stadig på sin egen måde – denne gang i form af bukser og skjorter i samme materiale og farve, der gav førnævnte buksedragt en ny anvendelighed – og modenhed ikke mindst. Men nye elementer var tilført, der bragte kollektionen fra sen-pubertet til voksenliv – stramme suits og bikerjakker i læder synes at være nøglen til udviklingen. Letkøbt? Det fungerede efter hensigten.

Og hvad gør det så, at kollektionen næsten var så designmæssigt stram, at det er lige før, at den var kedelig? Eller at det skræddermæssige nogle steder halter lidt, omend også dét denne sæson var bedre og meget mere `fit´ end tidligere. Det gør ikke så meget, for Silas er klar i spyttet, så at sige – i den måde han angriber designprocessen så vel som den måde han angriber modeverdenen. (Og med kun 25 indgange synes han også her at kende begrænsningens kunst!) Han skaber et univers, et Neverland, som er hans eget, og hvor det kommercielle er dukket op hen ad vejen, men ikke har været en præmis fra starten. Og dét er i den grad noget, som dansk herremode kan tage ved lære af.