Artikel: Modeugens aktører: Simon Rasmussen
Simon Rasmussen er en rutineret herre i modebranchen efter at have arbejdet som stylist og kreativ konsulent i flere år. Men som showafholder er han en ren novice, og det er derfor med spænding og travlhed, at han ser frem til Copenhagen Fashion Week SS11, hvor tøjbrandet 'Simon Rasmussen' for første gang skal præsenteres på et show. Mød endnu en af modeugens aktører her.Med under en måned til Copenhagen Fashion Week SS11 er forberedelserne til denne sæsons modeuge nu på deres højeste rundt omkring i branchen. FashionForum.dk ønsker at give et så fyldestgørende billede af, hvordan Copenhagen Fashion Week apparatet fungerer som muligt, og vil derfor i den kommende tid bringe en serie af interviews med nogle af modeugens vigtigste aktører.
Simon Rasmussen er en rutineret herre i modebranchen efter at have arbejdet som stylist og kreativ konsulent i flere år. Men som showafholder er han en ren novice, og det er derfor med spænding og travlhed, at han ser frem til Copenhagen Fashion Week SS11, hvor tøjbrandet ‘Simon Rasmussen’ for første gang skal præsenteres på et show. Mød endnu en af modeugens aktører her.
Hvordan forbereder du dig til Copenhagen Fashion Week?
Her i ugerne op til modeugen bruger jeg al min tid på at færdiggøre kollektionen. Det meste laver jeg i hånden sammen med mine syv praktikanter, og det er ligesom alt lige fra accessories til tøjet til de installationer, der skal være til showet.
Derudover er der alt det logistiske, produktion, lys, lyd og scene. Det er jo første gang, at jeg afholder show, og derfor er der er jo hverken økonomi eller ressourcer til det helt store, så jeg står for det meste selv.
Det hele er egentligt opstået lidt tilfældigt, og det er ikke fordi, at jeg på den måde brænder for at få mit eget tøjbrand. Når man som jeg arbejder som kreativ konsulent og stylist er man jo på en måde sit eget brand i forvejen. Og nu gør jeg det så, og så må jeg se, hvad der sker bagefter. Jeg har et samarbejde med Maria fra ParisTexas efterfølgende, men ellers vil det vise sig, hvad der skal ske med brandet.
[[addon]]
Hvordan deltager du i Copenhagen Fashion Week SS11?
Jeg afholder mit første show og lancerer derfor også min første kollektion under navnet Simon Rasmussen. Idéen med at afholde show i det hele taget er opstået af flere grunde. Jeg begyndte at lave nogle kreationer til forskellige shoots, og det opstod ligesom ud af det. Jeg lavede blandt andet en kjole ud af gamle VHS band, og det var bare enormt interessant og sjovt.
Og så var jeg også bare nået til et punkt, hvor jeg var træt af den danske modeuges konservative “tøjsælger” stemming. Altså, jeg ved jo godt, at det også handler om penge, men der er bare så meget mere, man kan gøre. Det undrer mig, hvorfor man ikke gør mere ud af det. Hvorfor er det ikke mere dybde i mærkernes identitet, sådan at for eksempel showinvitationerne hænger sammen med showets identitet? Og hvorfor skejer folk ikke lidt mere ud?
Så man kan måske godt sige, at dét at jeg holder show denne sæson, er for at være sådan lidt anti alt det der, der er enormt konventionelt ved den københavnske modeuge.
Hvordan ser dine dage ud under selve modeugen?
Det handler 100% om showet for mig. Mine installationer især kræver rigtigt meget arbejde.
Men jeg håber da, at jeg også får tid til at komme til shows hos blandt andre Moonspoon Saloon, Spon Diogo og Soulland. Det ville være rart at komme lidt væk fra sig eget også og lige have tid til at få lidt input og få hilst på en masse mennesker.
[[addon]]
Hvad forventer du at få ud af Copenhagen Fashion Week?
Jeg har sådan set kun forventninger til mig selv. Jeg tør ikke forvente andre folks reaktion. Jeg har lagt en strategi for mig selv og mit brand. Jeg forventer ikke, at alle nødvendigvis kan lide showet, og selvom at det da er fedt, hvis folk kan lide det, så synes jeg også, at dårlig kritik er helt fint. Fuck konstruktiv kritik, det kan jeg ikke rigtigt bruge til noget – jeg mener, at man skal lære af sine egne fejl, og kunne heller aldrig selv finde på at sige til nogen, hvad jeg synes, at de skulle gøre anderledes.
Hvad der sker efter showet vil tiden vise. Det har være rigtigt fedt at komme ind i hele Copenhagen Fashion Week maskineriet, og pigerne fra Copenhagen Fashion Week kontoret har været rigtigt søde og hjulpet mig på bedst mulige måde. De har været super professionelle – også meget mere end jeg oplever det, når jeg selv er rundt til modeugerne i New York og Paris.
Hvad ser du mest frem til ved Copenhagen Fashion Week?
Jeg glæder mig allermest til, at den første model går på catwalken til mit show. Til at det hele går igang. Jeg kan mærke, at jeg allerede nu begynder at blive nervøs. Og der er så meget energi, der skal ud. Men når den første model så kommer ud, så kommer forløsningen på hele denne her intense arbejdsproces. Det glæder jeg mig virkeligt meget til.
Simon Rasmussens show afholdes fredag d. 13. august kl 12.00, på Ny Carlsberg, Ny Tap.
Simon Rasmussens kampagnevideo vil blive vist på udvalgte metrostationer i København under Copenhagen Fashion Week. Se den her.
Læs også:
Modeugens aktører: Glen Marc Nesgaard
Modeugens aktører: Femmes Regionales
Modeugens aktører: Fernanda Palmeiro
Modeugens aktører: Nina Sejt Wiboltt
Modeugens aktører: Camilla Frank
Modeugens aktører: Andrea Friis Laursen
Modeugens aktører: Anne Mai Bjerregaard
Modeugens aktører: Sidsel Alling