Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Artikel: Mød en eksportrådgiver under modeugen

Eksportrådet stiller igen eksportrådgivere til rådighed for modemessernes udstillere.
Eksportrådet stiller igen eksportrådgivere til rådighed for modemessernes udstillere.

Udstillere på augusts modemesser har igen denne sæson mulighed for en uforpligtende og oplysende samtale med en specialiseret eksportrådgiver. Eksportrådet under Udenrigsministeriet og Copenhagen Fashion Fairs er nemlig nok en gang gået sammen om at gøre vejen kortere fra udstiller til potentielle nye markeder.

Derfor står en række eksportrådgivere klar, når Copenhagen Fashion Week SS11 løber af stablen, til at tilbyde vejledning i produktionsforhold, kundegrupper, messer, distributionskanaler, modemagasiner og PR-bureauer på præcis dét marked den pågældende udstiller måtte være interesseret i at etablere sig på.

Eksportrådets specialiserede rådgivere kan desuden hjælpe udstillerne med at søge efter agenter, indkøbere, underleverandører, producenter m.fl. – samt overvåge både markeder og konkurrenter. Kort sagt alt det information som man måtte have brug for, når man planlægger et nyt eksportområde.

Derudover tilbyder Eksportrådet en 25-timers gratis gennemgang for virksomheder med mindre eller ingen eksporterfaring.

Hvis du er interesseret i et møde, kan du registrere dig online her.

Billeder: Cph Vision