Artikel: Med tyske øjne: Blogsfæren over Berlin

Hjertet banker for små danske mærker hos Jessica Weiss fra den tyske blog lesmads.de, blandt andet fordi det er enkelt, til at betale og let at tage på. Men hun ved også godt, at hun dermed ikke hører til det brede flertal. Alligevel mener hun, at dansk mode gør det godt, ikke mindst via de sociale medier.

Lesmads.de dukkede op i den tyske blogsfære som den første tyske modeblog i 2007, og den dag i dag tæller den ikke blot som den førende tysksprogede modeblog, men også som blandt de fem meste læste blogs i Tyskland overhovedet. Dagligt klikker 18.000 læsere sig ind på alt fra etno-armbånd til interview med blandt andre shady-bloggeren Diane Pernet, og for indholdet står Jessica Weiss og søsteren Schnati, der blogger med fra Paris. Medstifteren Julia Knolle forlod for nylig bloglivet for at studere kunst.

Siden mediekoncernen Burdas new media direktør faldt over bloggen i 2008 og kunne se potentialet i den, har Jessica kunnet leve af at være hurtig på tasterne og velinformeret om, hvad der sker i modens verden: 

”Den er ikke tænkt som en kommerciel blog, men mere som et testprojekt for, hvordan det her medie overhovedet fungerer, og nu også, hvordan det fungerer at have et stort forlag i ryggen. Les Mads er stadig den eneste tyske modeblog, der har det”, fortæller Jessica Weiss, der i disse uger er ganske godt tilfreds. Les Mads har nemlig netop rundet de 500.000 besøgende om måneden.

[[addon]]

Hvem læser lesmads.de?
”Vi har mange professionelle læsere, folk, der arbejder i modeindustrien, og som læser os fast, er fan af os på facebook eller endda har lesmads.de som startside.”, fortæller Jessica Weiss, der har studeret marketingskommunikation, men syntes, at der manglede et medie for en mere informativ modejournalistik. 

”Indholdet skal ikke være sådan noget højtravende noget, som folk ikke får noget ud af at læse. I Tyskland er der ikke rigtig nogen tradition for modejournalistisk som i USA eller England. Der er enten deciderede tekstil-videnskabelige publikationer eller de landsdækkende avisers mode-sektioner, der dog ikke kommer så ofte, men mode som sådan behandles ikke som et aspekt af kulturjournalistik.”

Hvad falder dig spontant ind, når du tænker på danske labels?
”Stine Goya, Henrik Vibskov, Barbara iGongini, Louise Amstrup – mit hjerte banker for skandinavisk mode, det er så genkendeligt, så rent i linjerne og samtidig så usædvanligt. Og så er det til at betale, og det er let at tage på. Jeres individualisme passer mig helt vildt godt. På den måde virker det som unika-design, og når man vælger danske designere, ved man, at der står et vist talent bag”, siger Jessica Weiss, der samtidig erkender, at hun nok ikke er talsperson for den store brede gruppe af forbrugere:

”De fleste foretrækker H&M eller Vero Moda, som findes mange steder og klarer sig rigtig godt i Tyskland og som er den brede tilgang til skandinavisk mode. Men jeg ser stadig ikke de små danske mærker som noget for det brede marked. Mange forbrugere har også svært ved at adskille danske og svenske mærker fra hinanden, fordi de dog ligner hinanden ret meget”.

Mange danske modefirmaer bruger de sociale medier som platform, men hvor vigtigt er det for forbrugerne?
”Generelt ser jeg, at mange modelabels er gode til at bruge de muligheder, der ligger i web 2.0. Jeg vil nærmest sige, at det er standarden i dag at have en blog, og at man forventer det specielt af de små mærker. Det giver noget gennemsigtighed og en personlig tilknytning for læserne, når de som på for eksempel Stine Goyas blog kan komme om bag mærket og se, hvem der arbejder i firmaet. Det vækker læsernes positive følelser for et mærke, at de kan se det blive til. Hver dag lægger vi links ind til spændende nyt i blogsfæren. Det kan være et nyt mærke, eller en ny blog, og det er noget, læserne godt kan lide at blive informeret om, men de tager det altså som en selvfølgelighed, at der til et nyt mærke knytter sig en eller anden form for sociale medier.”

[[addon]]

Du har været til Copenhagen Fashion Week et par gange og skal igen til august, hvad lægger du særligt mærke til?
”Det er utroligt, at et smalt mærke som Henrik Vibskov kan være sådan en publikumsmagnet, så unge, smarte mennesker nærmest stormer hans butik og bare vil købe det hele. Stemningen er meget familiær i København, og livet leves virkelig i byen. Selvom CFW er mindre end modeugen i Berlin, er den meget mere spændende. Den er åben og en del af byen, og ideen med at involvere københavnerne ved at vise shows på storskærme gør hele arrangementet meget vedkommende. Jeg fornemmer klart, at københavnerne virkelig går op i, hvad der løber hen over skærmen, og at de forholder sig til den danske mode.”

Hvilke mærker fornemmer du, fungerer rigtig godt lige nu?
”Fra Skandinavien generelt er det ACNE, Stine Goya, Fifth Avenue Shoe Repair, Carin Wester, Diana Orving. Men mest udbredt er H &M, Filippa K og Vero Moda”. 

Hvad skal de danske labels gøre for at nå et bredere publikum?
”Der hjælper nok kun god distribution og så, at de sørger for at komme ud til pressen”. Mens kontakten til relevante modemedier herhjemme ofte kun er et opkald væk, er der noget længere i Tyskland. Pressekontakten varetages derfor oftest af PR-bureauer eller presseagenter, der har mode som specialområde og ligger inde med opdaterede kontaktinformationer til alle relevante medier, dagblade, magasiner, fagblade og blogs.

Oversigt over de vigtigste tyske modeblogs

Læs også Med tyske øjne: Frau Kadolsky

Billeder: copenhagenfashionweek.com, lesmads.de