Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Modeshow markerer nye uddannelser i Århus

Fra august 2010 udbyder TEKO designteknolog- og professionsbacheloruddannelserne i design og business i Århus. Dette fejres med stort modeshow på ARoS.
Fra august 2010 udbyder TEKO designteknolog- og professionsbacheloruddannelserne i design og business i Århus. Dette fejres med stort modeshow på ARoS.

TEKO har taget første skridt til at udbyde sine kurser udenfor hjemstedet Herning. Dette sker, når de to uddannelser designteknolog- og professionsbacheloruddannelserne i design og business starter i Århus til august.
[[addon]]”Det er en fantastisk god nyhed, at TEKO nu lancerer uddannelser i Århus inden for mode- og livsstilsbranchen. For det understreger, at Århus er en attraktiv by, hvor fremtidens virksomheder og talenter ønsker at etablere sig,” siger Århus-borgmester Nikolaj Vammen.

Og Anne Mette Zachariassen, direktør på TEKO tilføjer, ”Århus har et meget kreativt miljø, når det gælder musik, teater og så videre. Men indtil nu har det ikke været muligt at tage en uddannelse på bachelorniveau inden for mode- og livsstilsområderne. Med oprettelsen af uddannelserne opfylder vi et behov for styrkelse af de kreative uddannelser i Århus.”

Begivenheden markeres med et modeshow på kunstmuseet ARoS, hvor TEKOs bachelorstuderende viser deres seneste kreationer og Eva Kruse fra Danish Fashion Institute er konferencier.

Link