Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Artikel: Modebranchen har flest kvinder i bestyrelserne

Modebranchen er en af de brancher, der er bedst til at ansætte kvinder i bestyrelser, skriver WWD.
Modebranchen er en af de brancher, der er bedst til at ansætte kvinder i bestyrelser, skriver WWD.

At modebranchen er to skridt foran, når det kommer til kvindelige bestyrelsesmedlemmer, understreger en artikel fra WWD bragt onsdag den 19.5.10. 

En undersøgelse initieret af WWD viser, at kvinder besidder 23.8 procent af bestyrelsesposterne i 17 udvalgte mode, skønheds- og retailvirksomheder i USA. 

WWDs analyse vurderer også fordelingen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer imellem 9 forskellige udvalgte lande. Her placerer Sverige sig på en førsteplads som det land der har flest kvindelige bestyrelsesmedlemmer, mens England og USA lander på henholdsvis 2. og 3. pladsen. Italien indtager den lidet flatterende plads, som det land i analysegruppen der har færrest kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Modebranchens positive tilgang til kvinder i bestyrelser skal ses i lyset af, at mange mode- og skønhedsvirksomheder er stiftet af kvinder. Samtidig har det stigende fokus på blødere værdier som CSR i en virksomhedsstrategisk sammenhæng også noget at sige på antallet af kvinder i topposterne, skriver WWD i artiklen.

Norge har allerede indført de omstridte kvoter for kvinder i bestyrelsesposter, mens EU-medlemslande som Frankrig nu har det i forslag.

Billeder: WWD