Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Artikel: Danske brands indtager det amerikanske marked

Med en nyåbnet afdeling af det tyske PR-bureau Agentur V indtager danske mærker som Stine Goya, Henrik Vibskov, Vibe Harsløf og WoodWood New York City.
Med en nyåbnet afdeling af det tyske PR-bureau Agentur V indtager danske mærker som Stine Goya, Henrik Vibskov, Vibe Harsløf og WoodWood New York City.

Med en nyåbnet afdeling af det tyske PR-bureau Agentur V indtager danske mærker som Stine Goya, Henrik Vibskov, Vibe Harsløf og WoodWood New York City. 

[[addon]]

FashionForum.dk har talt med Rike Döpp, som er Managing Partner i Agentur V. Hun er overbevist om, at det amerikanske marked er rustet til de danske brands. 

Hvorfor har I besluttet at åbne kontor i NYC?
Vi ville gerne åbne et kontor udenfor Tysklands grænser, og vi har lige fra begyndelsen mærket en stor interesse for vores brands fra de amerikanske magasiner. Celebrities som Elettra Rosselini, Rihanna og Damon Dash går i tøj fra Stine Goya, Henrik Vibskov og WoodWood. Og da Kathryn Neale Shaffer så skrev i Vogue, at Stine Goya er et af hendes favorit brands, besluttede vi at det var på tide at flytte.

I repræsenterer jo flere danske brands, hvordan tror du at New Yorkerne vil tage imod dem?
Vi repræsenterer helt sikkert et usædvanligt look, og New Yorkerne er ikke vant til de farver og former, som vi bringer med os med vores brands. Men til gengæld er New Yorkerne altid klar på at prøve noget nyt. Vores brands bliver solgt i konceptbutikker som Seven og Opening Ceremony, så jeg er ret overbevist om, at vi vil kunne nå at bredere publikum her.

Når det kommer til stil og ”fashion sense” er New York meget anderledes end resten af USA. Er det jeres ambition på sigt at nå ud til hele USA?
Udover New York er L.A. den vigtigste by i USA, når det kommer til mode, men jeg har også opdaget andre byer på østkysten og i midvest af USA, som har en virkelig stærk retailscene. Portland/Oregon er et eksempel på det. Der er helt sikkert også et publikum i de byer, og de amerikanske magasiner bliver jo distribueret over hele landet.

[[addon]]

Henrik Vibskov er en af jeres klienter, og vi har hørt, at han åbner en butik i New York City snart. Kan du fortælle os om det projekt?
Henrik har allerede to butikker. Den første ligger i  Krystalgade i København og den anden ligger i Oslo, og han er rigtig glad for dem begge to. Jeg er sikker på, at der vil komme flere butikker i fremtiden, og på nuværende tidspunkt er der ikke en butik i USA. Men jeg ville da elske, hvis der lå en i New York.

Hvordan tror du, at New Yorkerne ville tage imod en Henrik Vibskov butik?
New York vil helt sikkert være et godt sted for en Henrik Vibskov butik. London og Paris er også drømmedestinationer.

USA, og i høj grad den amerikanske tøjindustri, har i lang tid været hårdt ramt af den økonomiske krise. Hvorfor følte I, at nu var det rigtige tidspunkt for Agentur V og jeres brands at entrere det amerikanske marked?
Kriser afføder altid store ændringer, og det amerikanske marked ændrer sig fundamentalt lige nu. Boligpriserne falder, gallerierne flytter. En lang række nye tendenser er synlige nu her efter at markedet er ”crashet”. Krisen har helt sikkert ændret noget hos forbrugerne, og den måde de anskuer de forskellige brands. Og der er plads til nye idéer nu.

Læs mere om Agency V her

Billeder: Vibe Harsløf, Henrik Vibskov