Artikel: Akademisering af de danske designskoler

De danske designskoler akademiseres i disse år. Er dette et nødvendigt skridt for dansk modeundervisning, og hvad indebærer det for designskolerne at skulle justere ind efter europæisk målestok? Fashion Forum har snakket med Designskolen Koldings Institutleder Mathilde Aggebo om, hvad akkrediteringsprocessen betyder for designskolens fremtid. Og om det overhovedet er nødvendigt at læse Foucault for at designe en tekande.

[[addon]]

Substans og faglig tyngde
“Alle fag bygger på en kultur, som blandt andet består af viden om faget og feltet, dets historie og praksis. Kvalifikationer kommer med viden om faget, erfaring og talent”, sådan skrev Ane Lynge-Jorlén om modefagets præmis på bloggen “De Rigtige Eksperter” her på FashionForum.dk for en rum tid siden. Her skærer Ane Lynge-Jorlén lige ind til benet på det væsentlige i moden, ja, i de fleste fag sådan set. For substans og faglig tyngde er fundamentet i alle fag, der vil mere end at levere varm luft på store sølvfade.

Bolognaprocessen i 1999 markerede starten på akkrediteringsprocessen for de danske designskoler. Her vedtog de europæiske undervisningsministre en samarbejdsaftale, der skulle fremme fleksibilitet imellem de europæiske uddannelsesinstitutioner, sådan at studerende frit kunne uddanne sig på tværs af landegrænserne. Den fælles målestok, ECTS pointsystemet, er et led i dette. 

Når danske designstuderende i en tidligere FashionForum.dk artikel påpeger, at noget af det de sætter størst pris på ved deres internationale uddannelse, foruden det høje faglige niveau, er den seriøsitet de møder udenfor modebranchen, understreger det vigtigheden af akkrediteringen herhjemme. Danske designskoler repræsenterer nemlig lige præcis den grundsten i modeindustrien, der består af lige dele viden, historie, praksis og talent. Og jo før dette anerkendes som en akademisk disciplin, og jo mere moden anerkendes udenfor egne rækker også, jo bedre for dansk modes udvikling i et bredere perspektiv. 

Ifølge akkrediteringsloven fra 2007 skal alle eksisterende og nye uddannelser akkrediteres. Sådan kvalitetssikrer man på uddannelsesområdet. Også på Designskolen Kolding, hvor man netop har haft besøg af et forskningspanel, der er gået skolen efter i sømmene.

[[addon]]

På vej til at blive et universitet
Mathilde Aggebo, der er institutleder for Produktdesign, siger “Vi er på vej til at blive et universitet. Vi har netop været igennem en akkreditering, samt haft besøg af et forskningspanel, som har gransket os. Denne proces har været igang i 10 år, hvor vi har udviklet os fra at være en kunsthåndværkerskole, til at blive godkendt som en universitetsinstitution.” 

Og at akkrediteringsprocessen er noget, der ligger Designskolen Kolding meget på sinde, er klart. Med denne udvikling rykker de nemlig forskningen på designfeltet tilbage i egne rækker. ”Design har typisk været et fag, der er vokset ud af håndværket. Men nu får vi mulighed for selv at forske i design, frem for at det lægges ud til universiteterne. I virkeligheden er designerhvervet et nyt erhverv, og vi synes, at designerne selv skal kunne forske i det. Det kunne vi ikke for 10 år siden, hvor vi var en kunsthåndværkerskole og ikke havde en akademisk tilgang. Men nu har strategien været at klæde designerne langt bedre på. Og det har virket. Vi har nu Ph.d. stipendiater tilknyttet skolen, og designerne er bedre rustet til at møde erhvervslivet med den rette kombination af teori og praksis.”

[[addon]]Modeforskningens liv i skyggen
At der i Danmark rent faktisk forskes i mode, kommer måske som en overraskelse for nogen. Hidtil har feltet også levet et liv lidt i skyggen. Men på Designskolen Kolding arbejder man aktivt for at implementere forskningsresultaterne i undervisningen. ”De studerende har bl.a. et fag der hedder Designteori- og Metode og det er forskningsbaseret. Vi kan se, at flere og flere designresultater udvikles konstant, og vi er derfor meget optagede af, at den forskning der kommer ud, tilgår de studerende. Og at den er relevant ikke mindst. Det er ligesom det, vi holder det op imod. Hvad er relevansen ved at forske i design? Ved at forskningen i første led har relevans for de studerende, betyder så forhåbentligt, at de studerende vi sender ud, har mere relevans for erhvervslivet i andet led. Og vi oplever heldigvis, at vi er en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet”, siger Mathilde Aggebo.

Mode- og designfeltet har tidligere haft problemer med at blive anerkendt som et målbart parameter for hvor samfundsudviklingen er på vej hen. Det er ofte blevet reduceret til at være simpel kreativitet uden et dybere indhold. Så sent som i starten af april, satte en underviser fra Kunstakademiets Arkitektskole spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at læse Foucault for at designe en tekande. Til det udsagn afrunder Mathilde Aggebo ” Altså, det er er en kunstnerisk uddannelse. Vi er et kunstakademi, der på en skala placerer sig imellem henholdsvis teknisk skole og et traditionelt universitet. De studerende skal altså have en professionel tilgang til deres arbejde, og en stor viden om deres område. De skal forstå og begribe de mere abstrakte begreber også. Hvorfor man  skulle læse Foucault for at lave en tekande? Selvfølgelig skal man forstå det samfund, man er en del af, og man skal jo lave nogle ting, der gør en forskel for den verden, der er derude. Derfor skal man jo også vide, hvad der foregår på det teoretiske niveau.”

 Billeder: Designskolen Kolding, Copenhagen Fashion Week