Speeddating succes
Stemningen og interessen var så positiv, at man startede før tid, da Modezonen sammen med Dansk Mode & Textil og Væksthus Hovedstadsregionen afholdt speed-dating mellem tyske agenter og danske modevirksomheder i København og Herning.Med tilslutning fra over 50 danske modevirksomheder i København og Herning, var der lagt op til en succes, da Modezonen og Dansk Mode & Textil (DM&T) i denne uge afholdt speed-dating med tyske agenter.
[[addon]]”Interessen har været så stor, at vi gik i gang før tid for at presse ekstra møder ind,” siger Modezonens projektleder Kristine Sele Sørensen i et af de få rolige øjeblikke i Eigtveds Pakhus tirsdag d. 27. april, der dagen igennem summer af fyldte tøjstativer og livlig snak på dansk, tysk og engelsk. ”Det har været et stort puslespil at passe agenter og virksomheder sammen, men det har været det hele værd, siger hun og Martine Gram Barbry, eksportrådgiver for design og tekstil hos Dansk Eksportråd, tilslutter sig: ”Arrangementet er skræddersyet, så det passer både til store og små virksomheder. Eksportrådet har tidligere afholdte match-making events i London og Berlin, men til forskal fra disse har de inviterede agenter her taget godt ejerskab over eventen og virker utroligt engagerede.”
Speed-datingen foregår ved, at virksomhederne har 30 minutter til at præsentere deres brand og seneste kollektion. Small talk er udelukket, men efterhånden som man kommer ind i kampen, fungerer det virkelig godt,” siger Michael Hillmose fra DM&T, der sammen med Modezonen og Dansk Eksportråd er værter. Og han bakkes op af Agentur Stylis fra Düsseldorf: Den halve time er nok til at give dig et godt overblik over et mærke. Man får en fornemmelse af stilen og kvaliteten, og du får chancen for at møde menneskene bag – ansigt til ansigt. Det er perfekt! Vi har aldrig prøvet speed-dating før og vi har tænkt meget over, hvordan det ville fungere. Vi er blevet positivt overraskede og vil bestemt gerne gøre det igen!”
Og ikke kun arrangører og agenter er glade – også virksomhederne har været positive over den effektive mødeform, der kan virke mere direkte og overskuelig end de store messer.
Vibe Johansson fra mærket af samme navn siger, "Dagen er godt koordineret med nogle rigtig interessante agentprofiler. Der er helt sikkert noget for enhver type mærke, og det er jo dejlig let at gå til, når hele processen med at invitere agenterne til Danmark og sætte møder op er klaret for en. Det gør en kæmpe forskel at møde agenterne ansigt til ansigt og finde ud af, om man har kemi, og om begge parter er begejstrede for hinandens profiler. Det gør det også lettere at vælge fra, og forhåbentligt undgå at indgå aftaler, hvor der senere opstår misforståelser,” siger hun. Hendes forventning var først og fremmest at finde ud af, om agenter der beskæftiger sig med det tyske marked til daglig, ser et potentiale for hendes ting dernede. Og det gjorde de!, slutter hun.
Samme positive oplevelse havde også Baum und Pherdgartens PR-ansvarlige Kirstie Vogelsang, der bl.a. fik øjnene op for, at man godt kan have flere spillere på det tyske marked og ikke behøver at holde sig til en enkelt agent. “Vi ved, vi har et stort potentiale på det tyske marked, siger hun, men det er en proces, der tager tid, og det skal gøres rigtigt. Dette er en rigtig god start!
De to arrangementer følges op af arrangørerne om en måneds tid, men som udgangspunkt er alle parter positive for at gentage succesen – med et nyt land i sigte.
Følg med på FashionForum.dk
Læs om forberedelsen til agentdagen her
Modeagenturer der deltog i København og Herning:
Düsseldorf
Agentur Stylis
Adamski & Caramia Fashion Favorites
München
Marion Bednorz Modeagentur
MC Modeagentur
Modeagentur Ravn
Fürth Dambach:
Modeagentur Barbara Vitiello
Hamburg:
Danish Fashion Embassey
Berlin:
Deluxe Distribution