Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Event: Messen Modefabriek

Modefabriek har tilbudt den danske modebranche en unik mulighed for at udstille i et særligt areal mellem messens indgang og VIP-loungen. Denne mulighed må vi ikke gå glip af.
Modefabriek har tilbudt den danske modebranche en unik mulighed for at udstille i et særligt areal mellem messens indgang og VIP-loungen. Denne mulighed må vi ikke gå glip af.

Deltag på messen 

MODEFABRIEK den 25. – 26. juli 2010 i Amsterdam, Holland 

[[addon]]

Modefabriek har tilbudt den danske modebranche en unik mulighed for at udstille i et særligt areal mellem messens indgang og VIP-loungen. Denne mulighed må vi ikke gå glip af. Dansk mode er den næststørste eksportvare til Holland hvilket siger meget om de mange muligheder landet tilbyder. Shopperne, butikkerne og kulturen er så nær den danske, at de fleste der prøver lykken i Holland får succes. Dette fremstød er din mulighed. Læs mere om messen på www.modefabriek.nl  

Fremstødet 

På det fælles centralt placerede areal vil mellem 20 og 30 danske virksomheder få muligheden for at udstille sine kollektioner. Messen har på forhånd skabt et unikt design som inkluderer stande, belysning, møblering m.m. Som samling på det fælles område vil den danske designer Cleas Iversen, som er landskendt i Holland, udstille sine kollektioner. Derudover vil blive skabt en unik stemning i området med musik, et lettere traktementet for de mange besøgende samt tilstedeværelse af to danske modeller som kan bruges til kollektionsfremvisning. 

Målgruppen i Holland 

Et professionelt pr-bureau inviterer alle hollandske agenter, distributører og indkøbere til at mødes med de danske deltagere. Messen i sig selv tiltrækker årligt over 16.000 besøgende herunder en del fra Belgien, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. 

Målgruppen i Danmark 

Alle modevirksomheder, små som store, nystartede som er etablerede, i Danmark er velkomne hvad enten formålet er afprøvning af det hollandske marked eller udbygning af en allerede eksisterende forretning (1). 

Prisen for deltagelse er kr. 23.200,- (2)

Inkluderet i prisen er: 

Deltagelse på den fælles stand som inkluderer design, opbygning, møblering og belysning. PR og markedsføring gennem et professionelt markedsføringsbureau. Belysning og lyd som opbygger stemning på messeområdet. To danske modeller med skandinavisk ”look” som kan benyttes til kollektionsfremvisning. Udstilling af kunstneren Claes Iversen inklusive dekorationer, blomster m.m.  Lettere traktement som tilbydes alle besøgende på messeområdet. 

Foruden deltagelsen i det fælles areal er der mulighed for at deltage i Modefabrieks shows. Deltagelsen i et show koster kr. 12.500,- oven i prisen for det fælles areal og skal aftales separat. 

For yderligere information kontakt Michael Hillmose, Dansk Mode & Textil på e-mail mhi@danskmodeogtextil.dk eller på telefon +45 22 22 04 08. Alternativt Michael Nord, det danske handelskontor i Haag på e-mail michno@um.dk eller telefon +31 70 30 25 973. 

Tilkendegiv din interesse med det samme på mhi@danskmodeogtextil.dk  

Med venlig hilsen – Michael Hillmose, Eksportchef, Dansk Mode & Textil 

____________________

(1) Modefabriek forholder sig ret til at udvælge hvilke brands der skal med på messen. 

(2) Hollandsk moms bliver beregnet ud over prisen, men refunderes efter fremstødet. Prisen er beregnet ud fra 20 deltagere ligesom der er afsat en reserve til uforudsete udgifter. Den endelige pris vil blive reduceret såfremt flere virksomheder deltager eller der ikke kommer nogle uforudsete udgifter. 

Billeder: modefabriek.nl