Myte 2: Det koster kassen at arbejde med CSR
Det koster kassen at integrere CSR i en virksomhed. Siges der. Men passer det og i så fald - hvorfor? FashionForum.dk går de største CSR-myter i bedene.CSR og bæredygtighed er i den grad kommet på dagsordenen – ikke mindst i modeverdenen. Men hvor diskussionen tidligere primært handlede om menneskerettigheder og arbejdsforhold er fokus nu rettet på sammenhængen mellem sociale og miljømæssige spørgsmål.
Af eksperter vurderes bæredygtighed som en essentiel konkurrencemæssig fordel for både små, mellemstore og store virksomheder og den kritiske forbrugerne er ved at vågne.
Men feltet er dog i manges bevidsthed endnu nyt og deraf omgivet af mange myter. FashionForum.dk forsøger i den kommende tid at aflive de største af slagsen. Vores første artikel handlede om sammenhængen mellem prisbillig high street beklædning og bæredygtighed. Læs den her.
Anden myte ser på om det virkelig passer at integration af CSR koster kassen.
[[addon]]Myte:
Det koster kassen at arbejde med CSR.
Fakta:
Det er korrekt at integration af CSR i en virksomheds strategi ofte er forbundet med langsigtede investeringer, men en bæredygtig forretningsstruktur kan ofte også føre besparelser med sig.
Diane Osgood, seniorrådgiver i CSR organisationen BSR siger: ”I dag står virksomhedsledere ikke kun overfor en økonomisk udfordring og krise; de står også overfor en substantiel udfordring i overgangen til en ’co2-fattig’ økonomi, og svindende naturressourcer. Det globale forbrug er i dag så stort, at vi har brug for seks planeter for at imødekomme behovet for og efterspørgslen efter naturressourcer. I takt med at bevidstheden om denne situation øges, vil forbrugere med stor sandsynlighed efterspørge varer og tjenesteydelser der i endnu højere grad er miljømæssigt bæredygtige”.
Ifølge Diane Osgood er der altså ingen tvivl om, at det er nødvendigt med en massiv indsats for at reducere mængden af de materialer vi anvender, herunder ferskvand, mineraler og olie, biodiversitet og havets ressourcer. Og, argumenterer Diane Osgood, ”de virksomheder, der fokuserer på bæredygtighed vil indse at det er forbundet med flere omkostningsfordele, idet aktiviteter der bidrager til at nedbringe energiforbruget, minimere affald, og forbedre arbejdskraft standarder i forsyningskæden påvirker både mennesker, profit og planeten”.
Diane Osgood er ikke alene om at påpege at det kan betale sig at investere i CSR. Verdens førende investeringsbank, Goldman Sachs, udgav i 2007 en undersøgelse af bæredygtige virksomheders præstation. Undersøgelsen var en måling over en længere periode hvor Goldman Sachs målte CSR fokuserede virksomheders økonomiske præstation i forhold til industrifæller, og fandt at CSR baserede virksomheder klarer sig bedre end deres fæller. Kort sagt, undersøgelsen konkluderede at CSR godt kan betale sig, og er en konkurrencemæssig fordel.
Så kort sagt: det koster nogle knapper at integrere CSR og bæredygtighed i virksomheden, men det er givet godt ud og kommer godt igen på sigt.
Husk du kan kommentere på alle artikler på FashionForum.dk.
Opret dig som bruger her / log ind