Danske studerende på udenlandske designskoler

Mens designskolerne herhjemme gør klar til nye tider og akademisering af de kreative uddannelser efter udenlandsk forbillede, har flere danske studerende takket nej til de uddannelsesmæssige tilbud på de hjemlige breddegrader for istedet at tilegne sig designfærdigheder på de hæderkronede udenlandske designskoler.

Udenfor Danmark har designskolerne nemlig i mange år været en del af det akademiske uddannelsessystem, og dét ændrer ved måden, man anskuer designfeltet på ikke mindst udenfor skolernes vægge. Det, i kombination med metropolernes muligheder for udbydelse af internships og besøg af gæsteundervisere, virker som et trækplaster på mange uddannelsessøgende, danske unge. 

Uddannelsesfeltet er fuldstændigt fundamentalt for den danske modebranche og en klar indikator for, hvor den danske branche er på vej hen. Derfor stiller Fashion Forum over den næste måned skarpt på designuddannelserne herhjemme og i udlandet. 

I denne første artikel har Fashion Forum målt temperaturen på 3 internationale designskoler, hvor 3 danske studerende har valgt at lægge deres studier. Læs her hvilke overvejelser de gør sig i forbindelse med deres studier, designskolerne i Danmark og deres fremtidige jobmuligheder herhjemme og i udlandet. 

[[addon]]

Nina Grønlund Christensen er 28 år og BA studerende på Womenswear på Central Saint Martins i London.

Nina, har du taget en uddannelse på en dansk designskole, før du kom ind på Central Saint Martins?

Ja, jeg tog en treårig beklædningsformgiveruddannelse på Hellerup Tekstil Akademi (det der i dag hedder KEA, Københavns Erhvervsakadami, red.).

Fuldendte du uddannelsen? 

Ja. Jeg nød meget at studere der, og jeg er taknemmelig for alt, hvad de tre år har givet mig.

Hvorfor besluttede du at søge ind på en udenlandsk designskole?

Jeg ønskede at studere videre, og jeg ønskede at studere på den bedst mulige skole og derfor søgte jeg Central Saint Martins i London. 

Ud fra hvilke kriterier valgte du Central Saint Martins?

Skolen er særligt anerkendt for sin Womenswear linje, og eftersom det netop er den del af beklædningsdesign, som jeg havde specialiseret mig i og fortsat ville specialisere mig indenfor, faldt valget på denne uddannelse.

Hvad lærer du her, som du ikke ville kunne lære på en dansk designskole?

Generelt mener jeg, at man som studerende og som menneske i det hele taget, selv er ansvarlig for hvad og hvor meget man lærer, så hvis man er tilstrækkelig passioneret og nysgerrig, så kan man komme langt næsten uanset, hvor man befinder sig. Når det er sagt, skal det pointeres, at der er en respekt for og en seriøsitet omkring faget ’fashion design’ i England som, på trods af fremgang i feltet, endnu ikke findes i Danmark, og det er uden tvivl en af de største fordele og en kæmpe motivationsfaktor for os studerende her. Vores studium, vores arbejde, bliver i den grad taget seriøst. Det bliver værdsat og respekteret både på og udenfor skolen. 

Planlægger du at søge job i den danske modebranche, når du er færdiguddannet?

Mit hjerte er i Danmark, så jeg forestiller mig, at jeg på et tidspunkt kommer tilbage for både at leve og arbejde, men det bliver nok ikke lige foreløbig. Jeg bliver færdig med min BA her til sommer og herefter er planen enten at gå direkte i gang med en MA eller at arbejde i udlandet i nogle år, for derefter at tage en MA, og så må vi se hvor livet fører mig.

[[addon]]

Asger Juel Larsen er 27 år og har en bachelor i Menswear fra London College of Fashion fra 2009 og tager nu en kandidat i Menswear på samme sted.

Asger, har du taget en uddannelse på en dansk designskole, før du kom ind på London College of Fashion? 

Jeg er uddannet Design Teknolog med retning indenfor produktionskoordinering fra Hellerup Tekstil Akademi (det der idag hedder KEA, Københavns Erhvervsakademi, red.) i 2006.

Hvorfor besluttede du at søge ind på en udenlandsk designskole?

Først og fremmest for at blive dygtigere til det jeg laver, og samtidig for at studere i et ekstremt konkurrencepræget miljø, hvilket også kræver en smule tilvænning i begyndelsen. Men også for at prøve noget anderledes ved at rejse væk fra Danmark.

Ud fra hvilke kriterier valgte du London College of Fashion?

London College of Fashion er en af de ældste og mest ansete designskoler i verden og havde 100 års jubilæum i 2007. Jeg valgte London College of Fashion hovedsageligt på grund af dens tradition for håndværket og jobmulighederne når man er færdiguddannet. Det er bredt anerkendt, at man som uddannet designer herfra har en fundamental og bred viden om hvordan konstruktion og design arbejder sammen, og at man derved har potentialet til at blive en dygtig og selvstændig designer. 

Hvad lærer du her, som du ikke ville kunne lære på en dansk designskole?

Jeg har en forestilling om, at man som uddannet designer fra en dansk designskole i bund og grund har de samme kvalifikationer, som når man er uddannet fra en udenlandsk designskole. Forskellen ligger i stedet i, at man studerer med nogle af de mest talentfulde mennesker, som kommer til London fra hele verden. Dette gør, at konkurrencen og alsidigheden fra både ens lærere og medstuderende kommer op på et højt niveau, og at man i sidste ende har erhvervet sig færdigheder, som man ville have svært ved at finde på en dansk designskole. En anden ting som jeg har sat stor pris på igennem min tid i London, er den engelske tradition og anerkendelse ved at arbejde med mode. At uddanne sig og arbejde med mode er ligeså respektfuldt som at arbejde som jurist. En opfattelse som er svær at finde i Danmark.   

Planlægger du at søge job i den danske modebranche, når du er færdiguddannet?

Måske en dag. Jeg har lige startet mit eget firma op og fremvist min anden kollektion under London Fashion Week. Mit firma er registreret i Danmark, men jeg arbejder fra London, samtidig med at jeg færdiggør min kandidatgrad.     

[[addon]]

Martin Ahn er 24 år og studerer Production Management: Fashion and related industries på FIT i New York City.

Martin, har du taget en uddannelse på en dansk designskole, før du kom ind på FIT? 

Jeg har taget en toårig designteknolog uddannelse med speciale i indkøb på TEKO i Herning, før jeg kom ind på FIT. Den er tilsvarende med deres AAS degree.

Hvorfor besluttede du at søge ind på en udenlandsk designskole?

Jeg var i Kina sammen med min far, som også er i tøjbranchen. Vi var ude og besøge en fabrik, hvor jeg havde en mindre produktion i gang sammen med min ven, Henrik. Der var et problem med mønstret, og jeg havde ingen ide om, hvordan jeg skulle løse det, da jeg ingen erfaring havde med mønstre. Der gik det brat op for mig, at jeg stadig havde en del at lære omkring produktionen af tøj.

Ud fra hvilke kriterier valgte du FIT?

Mine kriterier for min videre uddannelse var ret klare fra starten, da jeg vidste hvilke færdigheder jeg manglede og hvad jeg var interesseret i. Så jeg søgte ind på uddannelser, der specialiserer sig i produktionsprocessen. FIT havde et studie der på papiret passede til det, jeg havde brug for. At den så lå i NYC var bestemt ikke et minus.

Hvad lærer du her, som du ikke ville kunne lære på en dansk designskole?

Den største forskel på min uddannelse på TEKO og her på FIT er, at min TEKO uddannelse var meget teoretisk og min FIT uddannelse er mere praktisk. På mit første semester her lærte vi for eksempel, hvordan de forskellige symaskiner virker, og hvordan de er forskellige fra hinanden. Vi skildte dem ad i praksis for at se de forskellige komponenter og for at forstå deres funktion. Derudover arbejdede vi selv med dem og syede forskellige styles. FIT er meget mere specialiseret end TEKO, og det fremgår også af de mange forskellige linjer som FIT tilbyder, hvor TEKO kun tilbød 3-4 forskellige linjer. En anden vigtig ting som man har større adgang til ved at gå på FIT, er det netværk som skolen har i branchen, og de internships man har mulighed for at få ved at bo i en by som New York.

Planlægger du at søge job i den danske modebranche, når du er færdiguddannet?

Jeg er meget i tvivl om, om jeg vender hjem efter mit ophold på FIT. Men i sidste ende er det vel et økonomisk spørgsmål, fordi NYC er ikke et billigt sted at opholde sig. Og med den nuværende verdensøkonomi er tøjbranchen særligt ramt, da ingen rigtig bruger penge på tøj. Så jobbene hænger ikke på træerne, og startlønnen er ikke altid fantastisk. Så hvor jeg søger job henne, efter at jeg er færdig her til december, kommer an på hvilke muligheder og tilbud der er at finde i både den danske såvel som den amerikanske modebranche. Min arbejdsplads bliver med stor sandsynlighed alligevel Kina, da det meste af virksomhedernes produktion foregår der. Uanset om firmaet er lokaliseret i USA eller Danmark.

Billeder: asgerjuellarsen.blogspot.com, Central Saint Martins College of Art and Design